Journalist vil afløse Esben Lunde Larsen

Journalist Birgitte Vinding har meldt ud, at hun opstiller for Venstre i Ringkøbing-kredsen. Den vestjyske kreds står til at blive ledig, når Esben Lunde Larsen forlader dansk politik. 

En ny kandidat har meldt sig ind i kampen om Esben Lunde Larsens mandat i Ringkøbing-kredsen. Den 50-årige journalist Birgitte Vinding skal konkurrere om kredsen med erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skern.

"Vi har nogle ting, vi skal have rettet op på. Og når jeg stiller op som kandidat, er det for at gøre en forskel for den landsdel, som jeg elsker og vil tilbage at bo i," siger Birgitte Vinding til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

Birgitte Vinding er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har blandt andet været pressechef for Gigtforeningen i perioden 2011-2016. Nu står hun altså til muligvis at skulle afløse Esben Lunde Larsen som folketingskandidat for Venstre. 

Når Birgitte Vinding nu vælger at stille op i politik, er det samtidig at vende hjem. Hun planlægger at flytte tilbage til sin fødeby Stauning, hvorfra hun vil kæmpe for sine mærkesager: lokal selvbestemmelse, værn om naturen og modstand imod en planlagt højspændingsmotorvej igennem kommunen. 

Forrige artikel Irakveteran ny sekretariatsleder i Kvinder I Bestyrelser Næste artikel Politiken-profil skifter til Heartbeats