Jørgen Ejbøl bevilgede 500.000 kroner til sig selv i JP-fond

Den afgåede formand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, sad selv for bordenden, da fonden i 2016 bevilgede ham et engangshonorar på 500.000 kroner. 

Det fremgår af et referat, som Jyllands-Postens Fond har sendt til Erhvervsstyrelsen, og som Altinget har fået aktindsigt i.

Honoraret skulle ifølge referatet dække "det store arbejde, han har lagt i sagen om Børsen/Konkurrencestyrelsen". I 2016 forsøgte JP Politikens Hus at købe dagbladet Børsen, men købet blev underkendt af Konkurrencestyrelsen.

Beslutningen om at udbetale de 500.000 kroner blev truffet under et punkt på dagsordenen, hvor det også blev besluttet at sætte det generelle honorar for medlemmerne af Jyllands-Postens Fond i vejret.

Det generelle løft af bestyrelsesmedlemmernes honorarer skete ifølge referatet på forslag fra Jørgen Ejbøl. Beslutningen om at bevilge en halv million til formanden skete under samme punkt, men på forslag fra næstformanden. At dømme ud fra referatet var Jørgen Ejbøl fortsat til stede i lokalet, da bestyrelsen bevilgede ham det ekstraordinære honorar.

På samme møde blev det også oplyst, at bogen 'Andre folks penge' skulle rundsendes til alle bestyrelsens medlemmer. Og man drøftede udgivelsen af Kirsten Jakobsens bog 'Pansergeneralen', som beskriver Ejbøls ledelsesstil. {{toplink}}

Detaljerne fra mødet i december 2016 fremgår af bilagene til den redegørelse, som Jyllands Postens Fond har fået besked på at aflevere til Erhvervsstyrelsen.

Redegørelsen er en konsekvens af, at det i maj måned kom frem i adskillige medier, at den mangeårige og nu afgåede bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl har misbrugt sine beføjelser og bøjet reglerne for god fondsledelse i egen favør.

Rod i fondsledelsen

På 33 sider og i 19 bilag gives nu et sjældent indblik i beslutninger truffet i bestyrelsen for et af Danmark største mediehuse.

Det handler om bestyrelsesmedlemmers mere eller mindre frivillige afgange, om detaljer i planer om rekruttering af nye bestyrelsesledere til både koncernen og driftsselskabets bestyrelser, og om ledelsens uenigheder.

Foruden de allerede kendte udbetalinger af et ekstraordinært gratiale til Jørgen Ejbøl – et beløb, han siden har tilbagebetalt med renter - så afslører aktindsigten, at fonden også finansierede andre frynsegoder til formanden i form af fri bil, en rejse til Australien samt medieabonnementer og diverse kontorudstyr.  

Særligt beslutningen om udbetalingen af de 500.000 er en gråzone, siger fonds- og skatteretsekspert Henriette Kinnunen, der også selv sidder i en række bestyrelser:

"Det er både-og. Som bestyrelsesformand er man jo ikke fuldtid, og så kan det være fuldt berettiget, at man får et ekstra honorar, hvis man ekstraordinært har lagt flere timer i en opgave," siger hun.  

Til gengæld er det helt klart i strid med reglerne om habilitet, hvis bestyrelsesformanden selv har været i lokalet, da beslutningen om et ekstra honorar blev truffet.

"Det er mere grelt og faktisk lidt mærkeligt, hvis han ikke er gået ud af rummet. Det lægger jo et sindssygt pres på de andre bestyrelsesmedlemmer, hvis de ikke har et frirum til indbyrdes at diskutere, hvad de hver især mener om honoraret. Man kan f.eks. godt forestille sig, at der var én eller flere, der ønskede at få dokumentation eller timeopgørelse for ekstraarbejdet, men som ikke vil kræve det foran Ejbøl selv. Især ikke hvis han er kendt for at smide de folk på porten, som modsiger ham." {{toplink}}

Ingen kommentarer

Jyllands Postens nuværende bestyrelsesformand, Tina Nikolajsen, oplyser til Altinget, at de ikke har nogen kommentarer, så længe Erhvervsstyrelsen kigger på sagen.

Altinget har derudover kontaktet komiteen for God Fondsledelse for at få en kommentarer til de principielle pointer, som sagen rejser.

Komiteens talsperson Marianne Philip, partner i Kromann Reumert ønsker ikke at kommentere sagen.

Uden for referat henleder andre fondseksperter dog opmærksomheden på den eksisterende anbefaling om, at bestyrelsesmedlemmer bør få et fast honorar fremfor gratialer eller belønning for særlige opgaver.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Jørgen Ejbøl.

Uenighed om udfordret medie

Et andet centralt punkt i redegørelsen beskriver sort på hvidt uenigheden mellem Jyllands-Postens Fond og driftsbestyrelsen for holdningsselskabet om dagbladenes fremadrettede strategi. En uenighed, der senere kostede Peter Bartram bestyrelsesposten og tronfølgen til formandsposten i Jyllands-Postens Fond.

Bestyrelsen forklarer, at den, på grund af den økonomisk udfordrede situation for Jyllands-Posten, har været "langt mere involveret og stillet flere krav til driften af Morgenavisen Jyllands-Posten, end hvad fonden sædvanligvis har gjort."

Ideen om en centralisering af flere af koncernens aktivitetsområder og oprettelse af en samlet nyhedsdivision for Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet med reference til en fælles kommerciel driftsdirektør, var bestyrelsen dog ikke med på. 

Ifølge redegørelsen kommunikerede de daværende fondsformænd Ejbøl og Munch "meget klart og entydigt til Peter Bartram, at ejerfondene var uenige i en sådan ændring af strukturerne, og at de fandt den ændrede model uhensigtsmæssig."

Dårligt styr på formaliteterne

Det er den aktuelle samlede bestyrelse, der står som afsendere af redegørelsen til Erhvervsstyrelsen. De skriver, at de ønsker at være transparente og derfor har orienteret Erhvervsstyrelsen om en række yderligere forhold, som styrelsen efter deres opfattelse kunne have spørgsmål eller kommentarer til som følge af den sidste tids medieomtale.

Materialet indeholder derfor nye oplysninger i form af interne dokumenter såsom referater fra bestyrelsesmøder og mailkorrespondancer mellem medlemmer af koncernbestyrelsen.

Et af problempunkterne, der beskrives, er, at man udover de formelle bestyrelsesmøder har haft for vane at tage yderligere drøftelser på telefon og emails mellem Ejbøl og bestyrelsesmedlemmer.

"Man har ikke været nok opmærksom på det uhensigtsmæssige i den praksis – blandt andet i forhold til at sikre den fornødne dokumentation af drøftelser og beslutninger," konstateres det i redegørelsen.

Fond ønsker transparens

Som konsekvens af de mange uregelmæssigheder iværksætter bestyrelsen nu et generelt "governanceprojekt", så formaliteterne overholdes fremover.

"Bestyrelsen har konstateret, at JP Fonden ved en beklagelig fejl ikke i tilstrækkeligt omfang har fået forholdt sig til Anbefalingerne for God Fondsledelse."

I den forbindelse vil bestyrelsen også vurdere, om den hidtidige fordeling af bestyrelseshonorarerne mellem Jyllands-Postens Fond og bestyrelsen for holdingselskabet er, som den bør være.

{{toplink}}

msr@altinget.dk