Jeg er en af Danmarks mange ludomaner. Her er mine seks forslag til, hvordan vi ændrer vores kulturproblem

500.000 danskere har problemer med pengespil. Vi er nødt til at gøre noget, for at færre unge havner i samme situation som min, skriver Mads Vendelin Olesen. 

Jeg er en af de cirka 30.000 ludomaner, som vi er i det her lille land. Jeg blev ludoman i mine teenageår, og jeg skal leve med min afhængighed resten af mit liv.

Den er mit ansvar. Det vil aldrig blive synd for mig - og det er vigtigt for mig at understrege, for jeg skriver ikke dette indlæg med håbet om sympati. Jeg skriver det, fordi 500.000 danskere har problemer med pengespil. Både antallet af ludomaner og antallet af folk med pengespilsproblemer er stigende og vi er nødt til at gøre noget, for at færre unger ender i samme situation som min. Herunder kan du læse nogle af mine løsningsforslag. De bygger på mine egne erfaringer og mødet med mere end 60 ludomaner de sidste seks år, siden jeg første gang trådte ind i et behandlingsforløb.

Vil de få os i mål? Ikke nødvendigvis. Men vi er nødt til at starte et sted, for at få bugt med vores kulturproblem.

  • Reguler antallet af spilreklamer og tidspunkter, hvori der må reklameres.

  • Sæt begrænsninger for omsætning og antal indbetalinger ud fra en aldersgrænse. Jo yngre, jo mindre bør man kunne spille og indbetale. 

  • Fokuser på den forebyggende indsats på skole og gymnasier. Foredrag og mere strikse IP-begrænsninger på spilsider. Præcis som man har røgfrie skoler, så mener jeg, at man skal have gamblingfrie skoler, hvor man hverken kan tilgå spillesider eller andet på skolens grund.

  • Lav en ny forbedret Rofus, der i højere grad er lavet med banker og lignende, der begrænser mulighederne for at indbetale til spilsider. 

  • Gør en aktiv indsats mod de ulicenserede siders indtog i Danmark. Stadig flere finder steder, hvor NemID ikke er nødvendigt, og hvor reglerne for alder eksempelvis er nemme at omgå. 

  • I dag får børn og unge gamling-elementer ind på livet i de spil, de spiller på enten Playstation eller computer.  I FIFA skal de bruge penge for at åbne pakker, der kan være gode og dårlige, og i Counter-Strike skal de købe lootboxes, der giver skins, der kan være mange og få penge værd. Det er gambling pakket ind som simpel underholdning og tidsfordriv. Derfor er det også vigtigt at få kigget ind i gamerkulturen, hvor lootboxes, pakkeåbninger i Fifa og lignende skaber ludomanilingende tendenser hos børn ned til otte-ni år. 

Forrige artikel Forskningsleder: Karakterforskelle mellem kønnene afspejler et dybere problem Forskningsleder: Karakterforskelle mellem kønnene afspejler et dybere problem Næste artikel S efter budgetnederlag: Vi bærer ikke nag, men ønsket om at holde os ude har sænket de grønne ambitioner S efter budgetnederlag: Vi bærer ikke nag, men ønsket om at holde os ude har sænket de grønne ambitioner