"Jeg cykler aldrig alene gennem Urbanplanen på Amager mere..."

De to politikeres opvækst kunne ikke være mere forskellig. En er fra det larmende Nørrebro med graffiti og ballade, bilos og demonstrationer. Den anden er vokset op i Esbjerg med lugten fra de vestjyske fiskefabrikker i næseborene.

Bydrengen og vestjyden har dog mere tilfælles, end man lige skulle tro. Yildiz Akdogan og Lars Aslan Rasmussen er begge socialdemokratiske folketingspolitikere, har rødder i Tyrkiet og forældre med muslimsk baggrund.

Og så er der ingen af dem, der tør opholde sig for længe på Nørrebro station. Eller gå en tur rundt alene mellem boligblokkene i Tingbjerg. Sådan har det været lige siden, de begyndte at gøre sig bemærkede i islamdebatten. Deres udtalelser om social kontrol, ligestilling og homoseksuelle betyder, at trusler fra islamister og frygten for egen sikkerhed er blevet en del af hverdagen for dem begge.

Lars: ”Jeg modtager dagligt trusler på Facebook. Jeg har også oplevet fysiske overgreb på gaden. Det er typisk vrede unge mænd, der ikke mener, jeg skal sige de ting om islam, som jeg gør.”

Yildiz: ”Jeg har fået trusler rigtig mange gange. Alt fra ’søster, find den sande vej’ til ’din klamme kælling, du fortjener et nakkeskud’. Det er meget ubehageligt.”

Kritik af fundamentalisterne
De to politikere er forhadte i fundamentalistiske kredse, fordi de gennem en årrække har brugt deres position til at kritisere ortodokse tolkninger af islam. Lars Aslan Rasmussen har forsvaret homoseksuelle muslimers rettigheder, kæmpet for, at jøder kan gå på Nørrebro i fred, og harceleret mod bederum på gymnasier. Yildiz Akdogan har forsvaret muslimske kvinders ret til at gå med tørklæde eller lade være, kritiseret social kontrol og argumenteret for mere ligestilling i muslimske mødres opdragelse af deres sønner og døtre.

Det er et opgør med en forstokket forståelse af islam, som de begge to mener, er helt essentiel at tage. Men også et opgør, der har betydet, at de i dag skal kigge sig en ekstra gang over skulderen, når de er alene.

Lars: ”Jeg cykler aldrig alene gennem Urbanplanen på Amager mere, og jeg står ikke alene på Nørrebro station. Det ville være løgn at sige, at jeg aldrig tænker over min sikkerhed, eller at jeg aldrig er bange for, hvad fundamentalisterne bag truslerne kan finde på.”

Yildiz: ”Truslerne får mig da til at tænke over min sikkerhed. Jeg har blandt andet holdt pause fra at gå i Tingbjerg. Det samme i forhold til Nørrebro. Jeg bor der, og jeg kan godt lide at bo der, men jeg var især mere varsom efter valget, fordi jeg oplevede meget chikane.”

Bekymring for familien
En ting er de konsekvenser, som deres værdikamp har for dem selv. Noget andet er deres familie. Yildiz er gift med en dansk mand og har en lille datter. Lars Aslan har en far og en lillesøster, der frygter, hvad der vil ske med ham, hvis han bliver ved med at debattere. Det kan godt påvirke ens mod, at man har en familie at tænke på, siger de to MF’er.

Yildiz: ”Jeg er blevet mere forsigtig, efter jeg har fået min datter. Jeg er blevet mere forsigtig især af hensyn til min familie. De har jo ikke valgt at være offentlige, og derfor overvejer jeg, hvad mine ytringer og handlinger kan få af betydning for dem.”

Lars: ”Min far er bekymret for mig. Han ville helst have, at jeg debatterede betalingsringen eller noget andet ufarligt. Min lillesøster undlader nogle gange at fortælle, hun er i familie med mig, fordi hun ved, folk vil reagere kraftigt. Det gør mig ked af det, at hun skal tænke over sådan noget.”

Drivkraften bag debatten
Med trusler som en del af hverdagen og frygten for både sin egen og familiens sikkerhed, er det svært at forstå, hvad det er, der driver dem. Men for de to politikere handler det om, at kampen mod den muslimske fundamentalisme er for vigtig til at sparke til hjørne.

Yildiz: ”Debatten mod muslimske mørkemænd er vigtig, især når man har en muslimsk baggrund. Både når det handler om social kontrol, ligestilling og danskhed. Jeg forsøger at give debatten en nuance, hvor man kan kritisere problemer uden at skyde alle muslimer noget i hartkorn.”

Lars: ”Vi er grundlæggende nødt til at tage de her debatter. Man kan bare se på Mellemøsten for at se, hvordan det går, hvis fundamentalister får lov at sætte dagsordenen.”

De er begge enige om, at deres muslimske baggrund giver dem et særligt ansvar for at snakke om de problemer, der er i de muslimske miljøer.

Yildiz: ”Det ville være mærkeligt med den baggrund, jeg har, ikke at have en holdning til religiøse spørgsmål. Det er vigtigt, at ’en som mig’ siger fra over for mørkemænd, der mener, man skal være på en bestemt måde som muslim.”

Lars: ”Vi skal tage denne her debat. Men på nogle måder er det faktisk en svær position at stå i. Jeg har oplevet, at folk siger, ’du skal ikke sige noget om dine egne’, hvor jeg tænker: Hvad betyder ’mine egne’? Skal jeg stille mig op og forsvare folk, der har muslimsk baggrund, bare fordi jeg selv har en muslimsk baggrund? Jeg mener jo, at jeg netop skal vise, at man godt kan være kritisk over for nogle dele af islam og stadig ikke være kritisk over for muslimer som gruppe.”

De unge muslimer er de værste
Truslerne fra unge muslimer er det værste. Det mener begge politikere, der kalder det ekstra hårdt at se unge muslimer gå salafisternes vej.

Yildiz: ”Det tag, salafisterne har i de unge muslimer, er forfærdeligt. Ved valget i 2015 stillede en flok salafister sig ved siden af mig på Nørrebro og sagde til de forbipasserende, at det var en synd at stemme. Man kunne se, at især de unge muslimske piger lyttede. Den magt, de her mørkemænd har på unge muslimer, gør ondt på mig.”

Lars: ”Det, der rører mig mest, er, at der er så mange unge fundamentalister. Det er unge, der er født i Danmark, har gået i dansk folkeskole og stadig tager salafisternes ord for gode varer. Vi skal vise de unge, at der er en anden virkelighed end salafisternes fundamentalisme.”

Man skal kunne kritisere islam
For begge socialdemokrater er det vigtigt at insistere på at kunne kritisere islam. Men de ved også, at der er en fare for, at deres kritik bliver brugt i en nationalistisk dagsorden. Derfor bruger de altid meget tid på at overveje, om de puster til fremmedhadet, når de udtaler sig.

Yildiz: ”Jeg tænker over det dagligt. Sidst var i debatten om manglende julebelysning på Nørrebro, hvor jeg egentlig gerne ville samle penge ind til julebelysning, men var bange for, at det ville blive misbrugt af højrefløjen. Så skulle jeg være hende den gode jule-muslim mod alle de onde muslimer, der ikke fejrer jul.”

Lars: ”Jeg tænker meget over det, og jeg har oplevet mange gange, at når jeg deltager i debatter, så er der nogle højrefløjstosser, der misforstår det og bruger mig i en eller anden vild kontekst.”

Venstrefløjens religionskritik
Ingen af dem mener dog, at de med deres islamkritik hører til på højrefløjen. Tværtimod mener de, at religionskritik er en helt naturlig del af det at være på venstrefløjen. Men især Lars Aslan Rasmussen kritiserer venstrefløjen i Danmark for at være alt for dårlig til at tage kampen imod religiøse fundamentalister.

Lars: ”Venstrefløjen i Danmark har et helt misforstået syn på islam og tør ikke kritisere nogen. I venstrefløjens verden er de eneste, der kan være racistiske, hvide mænd. Så lukker de øjnene for, at jøder ikke kan gå gennem Nørrebro uden at blive tilsvinet. Eller at homoseksualitet for mange muslimer stadig er en synd. De anerkender ikke de problemer, der er i muslimske miljøer.”

Et opgør på muslimernes vegne
Opgøret med den ortodokse islam er ifølge de to politikere ikke et, de tager for danskernes skyld, men for muslimernes. For nogen bliver nødt til at insistere på, at man godt kan kritisere problemer uden at kritisere en hel religion.

Lars: ”Der er nogle på venstrefløjen, der bliver nødt til at give imamerne nogle dask. Hvis ikke vi tager opgøret, så er det ikke danskerne, det går ud over, men de sekulære muslimer, der vil have lov at tro, som de vil. Det er dem, jeg tager kampen for.”

Yildiz: ”Jeg tager det her opgør på min datters vegne. Så vi kan få en mere mangfoldig debat og bedre plads til alle. Mit håb er, at om ti år bliver min datter ikke spurgt, om hun er muslim eller dansker. De to er ikke modpoler. Hvis vi når dertil, så er det en succes.”

red@altinget.dk