Jakob Ellemann skal være podcastvært

SVM-regeringens tidligere vicestatsminister og forsvarsminister skal nu være podcastvært på deltid.

Jakob Ellemann-Jensen skal være podcastvært hos Podimo på deltid. 

Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Han bliver en del af værtsholdet på podcasten Podimo Bogklub. 

"Hvis du vil være klogere på verden omkring dig, hvis du vil høre, hvorfor ironi åbenbart kan give bagslag, og hvis du vil vide mere om Taylor Swift, så lyt med," skriver Jakob Ellemann-Jensen på Instagram.

{{toplink}}

Jakob Ellemann-Jensen trak sig endegyldigt fra dansk politik i oktober 2023 efter flere hæsblæsende år. 

Ved valget i 2022 fik Venstre et dårligt resultat med 13,3 procent stemmerne. Meningsmålingerne for partiet dykkede, efter at Venstre gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. 

I februar blev han sygemeldt med stress, og han var på sygeorlov frem til august 2023. Da han kom tilbage rullede våbensagen om et milliardindkøb af våben fra den israelske våbenproducent Elbit, hvor Ellemann havde givet forkerte oplysninger til Folketinget.

Få uger efter sin tilbagekomst trak han sig som forsvarsminister, og han sad i stedet som økonomiminister, indtil sin exit fra dansk politik.

{{toplink}}

Forrige artikel Finansministeriet har hapset Skatteministeriets pressechef Finansministeriet har hapset Skatteministeriets pressechef Næste artikel Belgisk EU-kommissær vil være generalsekretær for Europarådet Belgisk EU-kommissær vil være generalsekretær for Europarådet