Jacob Mchangama slår alarm: Demokratier ser ikke længere ytringsfriheden som den mest fundamentale værdi

Verden over føler demokratier sig så "usikre og udsatte," at de går fra at se ytringsfriheden som den "mest fundamentale værdi" til et "våben" rettet mod demokratiet selv.

Det kommer til udtryk ved, at vestlige demokratier vedtager love, som begrænser ytringsfriheden på sociale medier. Det mener Justitias direktør, Jacob Mchangama, som står bag bogen 'Free Speech: A History from Socrates to Social Media', som udkommer 8. februar i USA.

I bogen kritiserer han Tysklands NetzDG-lov, som siden 2018 har pålagt platforme såsom Facebook at slette "åbenlyst ulovligt" indhold inden 24 timer og som har inspireret den danske regerings lovudkast til regulering af sociale medier.

"Demokratier vedtager nye lovkomplekser, som skal begrænse ytringsfriheden på sociale medier. Det bliver taget imod med kyshånd af autoritære og illiberale stater i Rusland og Tyrkiet, som ved, at begrænsning af ytringsfrihed er forudsætningen for, at de kan sidde på magten," siger han.

S-regeringens lovudkast er ifølge dig inspireret af NetzDG-loven. Hvorfor tåler de sammenligning?

"Det har regeringen været åben omkring. Tyskerne gik som de første ned ad denne vej, hvor lande som Tyrkiet, Rusland og Venezuela desværre har fulgt efter. Den danske regering mener, at efter en anmeldelse skal man tage stilling til det ulovlige indhold inden 24 timer som udgangspunkt. Det gælder alt ulovligt indhold. Den tyske lov handler kun om bestemte bestemmelser i straffeloven. I Danmark er det alt fra ophavsret til markedsføringslovgivning. Det er fuldstændig uoverskueligt. Det ironiske er, at man vil ramme techgiganter, fordi de har fået for meget magt over den demokratiske debat og lader ulovligt indhold flyde. Men ingen empiri understøtter, at ulovligt indhold flyder og fylder for meget".

{{toplink}}

Retssikkerhedsgarantier følger ikke med

Hvad baserer du det på?

"Vi har lavet undersøgelser, som viser, at omfanget af ulovligt indhold er minimalt på danske mediers og politikeres facebookprofiler, og at det kun er 1,1 procent af slettet indhold, som strider imod bestemmelser i straffeloven. Loven rammer hverken Google eller Facebook, som kan være kyniske og endda se den som en fordel. Hvem har midler til at konkurrere med dem om at udvikle automatisk indholdsmodering og til at ansætte nok folk til at moderere? Loven understøtter deres monopol på at facilitere den offentlige debat og giver dem magten til at stå for at vurdere indholdet, der er oppe og nede, uden at alle retssikkerhedsgarantier følger med, som hvis en domstol tog stilling".

Evalueringen af NetzDG peger på, at loven ikke har ført til overimplementering...

"Det er god PR af den tyske regering. Hele problemet er, at platformene har udvidet deres fællesskabsstander og har kigget på, hvad den tyske definition af hadtale er. "Den er her". Så har Facebook sagt: "Vi laver vores definition herude". Facebook har automatiseret indholdsmodering, der identificerer og fjerner indhold, før nogen kan klage. Den tyske regering siger: "Der er ingen overimplementering". Det er, fordi Facebook fjerner langt, langt det meste".

Forveksler du ikke ytringsfrihed med krav om publicering på sociale medier?

"Det synes jeg ikke. Hvis der ikke var en lov, kunne man kritisere Facebook, Youtube og Twitter for at underminere ytringsfrihedskulturen for at gå for langt. Nu pålægger stater dem at fjerne indhold ved lov med straffeansvar. Det kan regeringen ikke gøre uden at tage hensyn til ytringsfriheden, som bliver direkte relevant".

Kampen mellem to ytringsfriheder

Selv med regulering vil danskerne kunne ytre sig. De vil hverken kunne udgive eller skrive hvad som helst. Hvad kan der være galt i det?

"Det kommer an på, hvordan man ser det. I bogen taler jeg om den egalitære modsat den elitære ytringsfrihed. De har kæmpet mod hinanden siden antikken. Traditionelle medier synes ikke altid, at det er sjovt med sociale medier, som har stjålet annoncekroner og ændret statussen hos de medier, som havde privilegeret adgang til at skabe den offentlige debat, fordi almindelige mennesker ikke kunne komme til orde i offentligheden. Jeg tilhører den skole, der mener, at det er sundt for et demokrati, at borgere kan kommunikere umiddelbart og direkte. Det betyder også, at der kommer en masse skidt med".

Har vi set det før?

"Danmark blev i 1770 det første land, der fuldstændig afskaffede censuren med Struensee. Vi gik kortvarigt fra en lukket, offentlig sfære, som kirke og stat styrede med censur, til lige pludselig, hvor enhver kunne trykke, hvad de ville. Det var en blandet landhandel. Det er prisen ved ytringsfrihed. Vi kommer aldrig til at have egalitær ytringsfrihed, hvor vi alle bryder os om det, der bliver sagt".

Hvad kan nutiden lære af fortiden, når vi taler om ytringsfrihed?

"Mange debatter, vi synes, er nye, har været udkæmpet mange gange før. Vi har hele tiden stået i, at når den offentlige sfære blev udvidet med ny teknologi eller ny demokratisering, har vi set kampen mellem den egalitære og elitære adgang til den offentlige sfære".

Vil have decentraliseret internettet

Hvis vi ser på nutiden, tager autoritære stater godt imod NetzDG-loven. Hvilke stater er det?

"Rusland har lagt hårdt pres på sociale medier og lavet en lov, der direkte henviser til NetzDG, og Tyrkiet har lagt op til en lov mod "falske informationer". Erdogan siger, at i starten var sociale medier og internettet en gave til demokrati og frihed, men nu er de en trussel mod demokratiet. Det lyder fuldstændig som vestlige ledere. Han kommunikerer ekstremt smart. Det bliver svært for vestlige demokratier at kritisere, også selvom lovene i Danmark og Tyskland er mindre vidtgående. Vi kan tænke over i Danmark, hvor vi er så forkælede med ytringsfriheden, at sociale medier i nogle lande er den eneste måde at omgå statslig propaganda og censur på".

Hvor realistisk er det, at Rusland og Tyrkiet afgiver kontrol og sikrer mere ytringsfrihed?

"Den er ikke særlig stor med de nuværende styrer. Men vi har set, at når vestlige demokratier står fast på ytringsfriheden, kan de vinde nogle sejre. Det peger jeg på i bogen med Helsinikiaftalen, hvor vesten og de østlige stater indgik aftalen, som mest handlede om at undgå, at Den Kolde Krig eskalerede og blev varm, men hvor de fik sneget henvisninger til menneskerettigheder, religionsfrihed og pressefrihed ind. Det bruger dissidenter bag jerntæppet til at lægge pres på regeringer og til at holde dem op på de principper, imens vestlige regeringer understøtter dem".

Du mener, at det bedste bud for ytringsfrihedens fremtid er et mere decentraliseret internet. Hvorfor?

"Ytringsfriheden har stået stærkest, når den har været decentraliseret. De Forenede Nederlande er et godt eksempel i det 17. århundrede. Der var ikke nogen stærk, central statsmagt. Også den første del af internettets begyndelse – i bloggosfæren – var meget decentral. Internettet er blevet centraliseret med de store platforme. Det er usundt. Vi skal have højere grad af brugerkontrol af indhold på sociale medier".

Hvorfor skulle stater og techgiganter afgive magt?

"De støtter nok ikke den mest radikale løsning. De kan være med på, at brugerne får mere kontrol, også så man kan sige, at man har lavet fejl ud fra et konkurrenceretssynspunkt ved at lade nogle platforme vokse sig så store. Men den lov mod sociale medier, som er på vej i Danmark, vil ikke bidrage til, at andre aktører kan konkurrere med de store platforme".

{{toplink}}

red@altinget.dk