Irlands premierminister træder tilbage i kølvandet på politisk nederlag

Leo Varadkar træder tilbage som premierminister i Irland. Han tabte for nyligt en afstemning om at ændre ordlyden i landets forfatning, hvor "morens pligter er i hjemmet".

Leo Varadkar stopper som irsk premierminister og leder af partiet Fine Gael.

Det meddelte han onsdag på et pressemøde foran den irske regeringsbygning.

"Jeg føler ikke, at jeg er den bedste person til jobbet længere," sagde Leo Varadkar.

{{toplink}}

Han tabte for nyligt en folkeafstemning, hvor de irske vælgere blandt andet afviste at udskifte forfatningens ord om, at "morens pligter er i hjemmet."

Leo Varadkar blev irsk premierminister første gang i 2017. Det var han frem til 2020, hvorefter han i 2022 vendte tilbage til posten.

Han er den første åbent homoseksuelle premierminister i det katolske Irland og har været formand for det kristne midterparti Fine Gael siden 2017.

Forrige artikel Styrelse bag ejendomsvurderinger stjæler direktør fra naboen Styrelse bag ejendomsvurderinger stjæler direktør fra naboen Næste artikel Lykke Friis tildeles det tyske ridderkors af 1. grad Lykke Friis tildeles det tyske ridderkors af 1. grad