Internationalt madtopmøde får prinsesse Marie som protektor

Prinsesse Marie bliver protektor for World Food Summit – Better Food for More People 2017.

Til august kommer det internationale fødevaretopmøde World Food SummitBetter Food for More People til København. I den forbindelse er prinsesse Marie udnævnt som protektor for topmødet.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Topmødet afholdes af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det har til formål at forbedre kvaliteten af måltidet og at øge forståelsen for mad for på den måde at forbedre sundhed og miljø i verden.

”Det er en utrolig vigtig dagsorden, som World Food Summit har – og som kan være med til at sikre en bedre fremtid for de nye generationer. Jeg vil derfor gerne være med til at skubbe på denne vigtige agenda,” siger Prinsesse Marie i pressemeddelelsen.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. departementschef og Dong-direktør Holger Lavesen (81) Næste artikel Brian Mikkelsen udpeger ny direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen