Institut for Menneskerettigheder finder ny international chef

Mette Thygesen er ny international chef i Institut for Menneskerettigheder. Hun skifter fra en stilling hos Udenrigsministeriet.

Institut for Menneskerettigheder har ansat den erfarne diplomat Mette Thygesen som international chef.

Det skriver Institut for Menneskerettigheder på deres hjemmeside.

"Jeg glæder mig til at bidrage til at styrke menneskerettighederne i lande, hvor de langtfra er en selvfølge. Den røde tråd i mit arbejdsliv er at gøre en forskel i verden," udtaler den kommende internatonale chef.

Mette Thygesen har siden 2019 stået i spidsen for humanitære indsatser, migration og civilsamfund i Udenrigsministeriet.

Hun har tidligere blandt andet været ambassadør i Etiopien, fast repræsentant ved Den Afrikanske Union i Addis Ababa og særlig udsending til Sahel, Maghreb og Libyen for Udenrigsministeriet.

I sin nye stilling bliver Mette Thygesen ansvarlig for en række medarbejdere, der både arbejder fra Danmark og de lande, som organisationen er aktiv i.

1. november tiltræder hun som international chef i Institut for Menneskerettigheder.

Forrige artikel Geelmuyden Kiese rokerer i topchefer Geelmuyden Kiese rokerer i topchefer Næste artikel Folketingets ledelse er valgt for sidste gang før valgkampen Folketingets ledelse er valgt for sidste gang før valgkampen