Ingeniørgigant hyrer tidligere regionsdirektør fra kræftsagen

Pernille Blach Hansen er blevet ansat som underdirektør for miljøsektoren hos det rådgivende ingeniørfirma Niras. Hun har senest været direktør for Region Midtjylland, men forlod stillingen under kræftsagen på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere regionsdirektør i det midtjyske Pernille Blach Hansen vender retur til arbejdet med bæredygtighed.

Hun tiltræder som underdirektør for miljøsektoren hos det rådgivende ingeniørfirma Niras, skriver hun på LinkedIn.

"Jeg ser særligt frem til at møde nye og gamle kontakter indenfor miljøområdet i de kommende år og måneder. Der er meget, vi skal have udrettet sammen for at skabe en mere bæredygtig verden," skriver Pernille Blach Hansen.

Under DR's afsløringer om kræftsagen på Aarhus Universitetshospital opsagde Pernille Blach Hansen sin stilling som direktør for Region Midtjylland i maj 2023.

Tidligere har hun været underdirektør for bæredygtighed hos Grundfos, og hun har desuden siddet i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1998 til 2006.

{{toplink}}

Forrige artikel Mike Fonseca slipper for grooming-sag Mike Fonseca slipper for grooming-sag Næste artikel Kirkeminister går på orlov Kirkeminister går på orlov