Ingen julefred i EU-kamp om flygtningefordeling
KVOTER: Et topmøde i Bruxelles fik ikke blødt op på fronterne i et EU, der er splittet i spørgsmålet om en kontroversiel flygtningefordeling.
BRUXELLES: ”Der er ingen omfattende tilnærmelse, for at sige det pænt.”
Sådan beskrev den udgående østrigske kansler, Christian Kern, den ”ærlige” snak om en kontroversiel obligatorisk flygtningefordeling, som holdt EU-cheferne oppe til over midnat natten til fredag.
Spørgsmålet er endt på EU-ledernes bord, fordi det har splittet landene i en sådan grad, at et forsøg på at reformere EU’s asylsystem nu er sandet helt til. Håbet fra EU-chefernes mødeleder, Donald Tusk, var, at det kunne bløde fronterne op, hvis landene fik lagt deres holdninger på bordet.
I stedet fik diskussionerne blotlagt de skillelinjer, som særligt løber mellem lande som Sverige og Tyskland på den ene side og en række østlande, støttet af Danmark, på den anden.
EU-asyl er ingen menneskeret
Hvor de første støtter et system, der fordeler flygtninge rundt i Unionen i tilfælde, hvor et EU-land udsættes for et usædvanligt flygtningepres, er de andre lodret imod.
”Det er ikke nogen menneskeret at rejse til EU, og EU må beskytte sig selv,” lød det fra den slovakiske premierminister, Robert Fico.
Han er en af de regeringschefer, som har nægtet at tage nogen af de 160.000 flygtninge, som EU-landene i kølvandet på flygtningekrisen i 2015 forsøgte at fordele, og han er endnu mere imod at gøre en sådan ordning permanent.
Samme holdning, som også den danske statsminister gav udtryk for.
”Vi løser ikke det her ved at flytte rundt på dem, som kommer til Europa. Vi løser det ved, at de ikke kommer til Europa,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V).
EU er ikke et hævekort
Den belgiske premierminister anklagede til gengæld særligt østlandene for at være urimelige ved gladelig at tage imod store mængder EU-penge, men til gengæld slå bak, når det handler om at tage regningen for noget.
”Beskeden er, at EU ikke bare er et Dankort, man kan trække på, når man har brug for det, uden at udvise ansvar og solidaritet, når det er nødvendigt,” sagde den belgiske premierminister Charles Michel.
Allerede inden mødet var forhandlingsklimaet alt andet end godt. EU-chefernes formand, Donald Tusk, fik strøget en række lande mod hårene ved at kalde kvotesystemet ”ineffektivt” og ”splittende”.
Han understregede, at der var behov for at finde en konsensus, så man ikke kører lande over ved at stemme dem ned på så følsomt et område.
Det var det, man gjorde mod en række østlande i 2015, og det har trukket ubehagelige spor gennem hele EU-samarbejdet siden da og medvirket til den splittelse mellem øst og vest, som Unionen kæmper med på flere fronter lige nu.
En vej fremad
Blandt dem, der var voldsomt pikerede af Tusks udmelding, var den svenske statsminister, Stefan Löfven, der mente, at han placerede sig på kritikernes side.
Efter mødet var han dog ikke helt pessimistisk.
”Det er stadig vældig svært. Det er komplekst, der er mange følelser og forskellige perspektiver i det her. Men jeg tror også, at der findes en forståelse af, at hvis vi ikke fikser det her, så har vi store problemer,” sagde Stefan Löfven.
Mødes igen
Landene indleder nu en proces, hvor regeringsrepræsentanter sætter sig sammen for at forsøge at finde en løsning, som EU-cheferne så kan drøfte, når de mødes til marts. Målet er at have fundet en vej fremad til juni.
Kan landene ikke finde en mindelig løsning, kan det ende med, at der bliver tvunget en beslutning igennem af et flertal, advarede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
”Rådet vil undersøge Kommissionens forslag, der ligger på bordet. Og hvis vi ikke kan blive enige med konsensus, så er det ikke udelukket, at det kan blive besluttet med kvalificeret flertal,” sagde han.
Danmark uden indflydelse
Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for forhandlingerne, men er særdeles afhængig af, hvad der kommer ud af dem. Det skyldes, at Danmark er med i det såkaldte Dublin-system, der skal sikre, at en asylansøger kun får sin ansøgning behandlet i ét EU-land.
Skrives sådan en omfordelingsmekanisme ind i Dublin-reglerne, vil det være meget usikkert, om Danmark i fremtiden kan være omfattet af den ordning.
”Det vil selvfølgelig være en udfordring. For hvis vi kigger på tallene, så sender vi flere asylansøgere ud af landet på Dublin, end der bliver sendt til Danmark på Dublin,” sagde Lars Løkke i Bruxelles og tilføjede:
”Det er således bare en ansporing mere til ikke nødvendigvis at synes, at den tanke om tvungen omfordeling er god.”
Dagens overblik: Nye DF-krav, ansvar placeres i Tibet-sag og "redaktionel frygt” i DR
Mads Roke Clausen bliver formand for regeringens nye frivilligråd
