Illustreret Videnskab hyrer tidligere chefredaktør på B.T.

Jonas Kuld Rathje, der sagde op som chefredaktør på B.T. i juni, er ny chefredaktør på Illustreret Videnskab. 

Jonas Kuld Rathje er ny chefredaktør for Bonnier-magasinet Illustreret Videnskab.

Det oplyser Bonnier Publications i en pressemeddelelse.

Jonas Kuld Rathje har erfaring med formidling af videnskabeligt stof, og han er forfatter på bogen "Teorien om alt" sammen med fysiker Holger Bech Nielsen. 

”På Illustreret Videnskab glæder jeg mig til at forene to af de ting, der optager mig mest: Medieudvikling med digitalt fortegn og formidlingen af det videnskabelige stof, som både er utroligt spændende og vigtigt,” udtaler Jonas Kuld Rathje.

Jonas Kuld Rathje stoppede som chefredaktør på B.T. i juni. Tidligere var han chefredaktør på Metroxpress og startede på B.T., da de to medier blev sammenlagt i i 2017. 

Da Michael Dyrby stoppede som ansvarshavende chefredaktør på B.T. i slutningen af 2021, blev Jonas Kuld Rathje konstitueret i den stilling. Jonas Kuld Rathjes opsigelse skete efter, at Pernille Holbøll blev ny ansvarshavende chefredaktør.

Forrige artikel Mindeord om Henrik Bjerre-Nielsen (67) - en stor samfundsreformator Næste artikel DF fordeler ordførerskaber og finder udenrigsordfører i Bruxelles DF fordeler ordførerskaber og finder udenrigsordfører i Bruxelles