Ideologisk strid om unikt blod
STAMCELLER: Politikerne er enige om, at tiden er kommet til, at Danmark skal have en navlesnors-blodbank. Men hvem der skal betale, og om det skal være offentligt eller privat, er de uenige om.
Skal en stammecellebank med navlesnors-blod være offentlig eller privat?
Det spørgsmål skiller vandene politisk og fagligt. Oppositionen presser på for, at Danmark så hurtigt som muligt får oprettet en stamcellebank.
Ordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative mistænker samtidig sundhedsministeren for at have en ideologisk modstand mod, at man i stedet for at oprette en offentlig stamcellebank med navlesnors-blod bruger den private stamcellebank Biobank Danmark.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har i et svar til Folketinget slået fast, at Danmark kan få en offentlig stamcellebank. Men som udgangspunkt kun hvis regionerne kan finde pengene.
"Henset til behovet for finansiering af andre vigtige opgaver på sundhedsområdet,
mener jeg ikke, at vi for nuværende kan deltage i finansieringen af denne udgift fra centralt hold. Det står regionerne frit for at etablere en offentlig stamcellebank, hvis de finder det muligt inden for deres nuværende økonomiske ramme," skriver Astrid Krag i sit svar.
Både Dansk Folkeparti og Venstres sundhedsordførere spurgte sundhedsministeren om hendes holdning til et muligt offentligt-privat samarbejde om at samle navlesnorsblod, der kan bruges til stadig flere alvorlige og sjældne sygdomme.
Krag: Hypotetisk spørgsmål
Men sundhedsministeren finder ikke spørgsmålet relevant, når regionerne skal finde penge til opgaven.
"Der er derfor tale om et hypotetisk spørgsmål, som man må forholde sig til, når
der skønnes at være skabt de nødvendige forudsætninger for at etablere en
navlesnorsblodbank i Danmark," skriver Astrid Krag i et af sine svar til Folketinget.
Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, synes, at Sundhedsministeren taler uden om.
"Det er paradoksalt, at hun mener, det er et hypotetisk spørgsmål, når man tillader sig at spørge til ministerens holdning. Hun taler i den grad med uld i munden," siger Sophie Løhde
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, har også spurgt ind til ministerens holdning i sagen. Hun forstår ikke ministerens tilbageholdenhed. Hun finder det oplagt, at det offentlige samarbejder med den private stamcelle-bank.
"Jeg synes, at man skal gå efter et offentligt-privat partnerskab. Vi har en privat aktør, som har kapacitet klar. Det har de to fordele: Man kan gå i gang med det samme, og man sparer penge," siger Liselott Blixt.
Samme melding kommer fra Konservative.
"Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal starte forfra med at udvikle en offentlig stammecellebank med navlesnorsblod. Det giver sig selv, at man sparer penge, når man allerede har et set-up i privat regi. Konservative har ikke en ideologisk frygt for at samarbejde med private," siger partiets sundhedsordfører, Benedikte Kiær.
S: Lad Rigshospitalet og ministerium vurdere det
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, mener, at Rigshospitalet, som taler imod den private løsning, og Sundhedsministeriet må vurdere, hvilken model man vælger.
"De skal samlet vurdere, hvad der er mest optimalt, når man tager hensyn til gode behandlingsmuligheder, forskning, opbevaring og økonomien," skriver Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar til Altinget. Hun nævner i sit svar til Altinget, at hun godt ved, at Biobank Danmark gerne vil samarbejde, men hun uddyber ikke direkte sin holdning til samarbejdet.
Fra regeringspartierne kommer det mest klare svar fra den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom.
"Tiden er kommet til, at der skal etableres en stamcellebank i Danmark. Vi er åbne over for modeller, hvor man inddrager private aktører i en OPP-ordning," siger Camilla Hersom.
Regeringens støtteparti, Enhedslisten, melder også klart ud. Partiet mener, at en sådan stamcellebank bør være en offentlig opgave.
Rigshospitalet og privat aktør i strid
Biobank Danmark har kontaktet sundhedsministeren og Folketingets Sundhedsudvalg og tilbudt at stå for en større eller mindre del af opgaven i samarbejde med det offentlige.
Den ide møder stor faglig modstand, som man forleden kunne læse i et debatindlæg fra lederen af Rigshospitalets Immunologiske afdeling (se indlæg i linkboks). En afdeling, der i fald man vælger en offentlig stamcellebank, formentlig vil få denne opgave.
Direktøren for Biobank Danmark kommer i dag i Altinget med sine argumenter for at benytte Biobank Danmark (se indlæg i linkboks). Hun mere end antyder, at Rigshospitalets vurdering er farvet af deres egne interesser i spørgsmålet.
Lange udsigter for ny ghetto-liste
Tyskland puster nyt liv i finansskat
