Ida Auken: Persondataforordning er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det
DEBAT: Persondataforordningen er god på mange punkter, men justitsministerens fortolkning af den medfører visse problemer, som skal løses, skriver Ida Auken (R).
Af Ida Auken (R)
Medlem af Folketinget
Persondataforordningen er helt central for at sikre vores personlige data og privatliv. Desværre giver Danmarks implementering en række benspænd for danske virksomheder.
Det er en grundlæggende rettighed i vores demokrati, at vi som borgere har sikret vores privatlivs fred og data.
Lige siden 1300-tallet har man set eksempler på, at man ønskede at lovgive mod eksempelvis at lytte ved dørene. I dag kan der lyttes ved dørene på utallige måder, og vores personlige oplysninger ligger ikke længere kun i kommoden i hjemmet eller i kælderen på arbejdspladsen. Det stiller stadig støre krav til den persondatabeskyttelse, vi er omfattet af som borgere.
Personlige rettigheder skal også sikres i den digitale verden
Grundlæggende er jeg glad for persondataforordningen, fordi den sikrer, at helt grundlæggende principper i den fysiske verden bliver overført til den digitale verden.
Den giver bedre forretningsmuligheder for virksomheder, da den sikrer lige vilkår for alle virksomheder både i og uden for EU, som udbyder varer og tjenester til borgere i EU. Med ét fælles regelsæt sikrer forordningen også en vigtig forenkling af de mange regler, som ligger i persondatabeskyttelse. Det gør det langt lettere at være erhvervsdrivende.
Små og mellemstore virksomheder får bedre vilkår for forretningsudvikling med persondataforordningen, fordi den giver særlige regler, der skal danne afsæt til at få mest muligt ud af det digitale indre marked.
Individet bliver respekteret i langt højere grad, fordi virksomheder bliver pålagt at dokumentere, hvordan risikostyringen bliver udmøntet konkret i de enkelte opgaveløsninger.
Samarbejde mellem nationale databeskyttelsesmyndigheder sikrer mere ensartet anvendelse og effektiv håndhævelse af persondataloven, da der nu kun er ét centralt kontaktpunkt for sager, som overskrider nationale grænser.
Der foregår en problematisk fortolkning af forordningen
Når alle fordelene ved persondataforordningen er fremhævet, så ser jeg, efter at have lyttet til de dygtige folk i Dataethics, tre problemer med den fortolkning, justitsministeren har af den.
Fortolkningen gør, at persondataforordningens grundlæggende formål bliver svækket.
For det første, så bliver princippet om indlejring af databeskyttelse i design af it-løsninger og systemer overset i Justitsministeriets betænkning til lovforslaget. Her bliver der for eksempel sagt, at gamle it-systemer ikke skal re-designes, men afhjælpes med blandt andet undervisning af medarbejdere.
Det afskærer os fra at udnytte det vækstpotentiale, der ligger i at udnytte data i systemer, der netop er designet til at sikre persondatabeskyttelse.
For det andet, så modarbejder justitsministerens betænkning aktivt persondataforordningen og de grundrettigheder, den er sat i verden for at beskytte, når den kun stiller krav om konsekvensanalyser i tilfælde, hvor vi i forvejen ved, at der er høj risiko. Og det er et fåtal.
Det er et stort problem, når vi er på vej ind i en algoritmeøkonomi, hvor det er helt afgørende, at vi har fuldt indblik i de konsekvenser, som databehandling og brugen af big data har for den enkelte person.
For det tredje påfører justitsministeren med sin fortolkning af persondataloven danske virksomheder en ny forretningsrisiko. Nemlig risikoen for, at deres databehandling ikke opfylder de europæiske krav og forventninger til virksomheders databeskyttelse og dataansvarlighed.
For i det øjeblik, en person indbringer en klage over en dansk virksomhedsdatabehandling i et andet EU-land til datatilsynet i den pågældende lov, vil klagen med stor sandsynlighed føre til et ganske andet resultat end i Danmark.
Det forhøjer risikoen for både bøder og erstatningskrav.
Justitsministeren og regeringen bør sætte sig politisk for bordenden af denne sag og sikre, at virksomheder og borgere kan være trygge ved den model, Danmark har valgt.
Private høreklinikker: Danskerne skal have frit valg til god hørelse
LA: Vi skal følge Østrigs eksempel og udfordre EU på retten til børnepenge
