Hvad skal komme efter udskældt elevvurdering? Her er to partiers bud

En bred politisk aftale afskaffer uddannelsesparathedsvurderingerne fra august 2024. Konservative og Radikale er begge med i aftalen, men de er uenige om næste skridt i skolernes udvikling.

Fra august 2024 skal lærere ikke længere vurdere deres elevers sociale og personlige kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse.

Det besluttede regeringen og resten af Folketingets partier fredag, da de afskaffede uddannelsesparathedsvurderingen.

Men aftalen er kun et foreløbigt punktum i sagen.

Om få måneder vil regeringen tage initiativ til at "drøfte afslutningen af skolen og fagene", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse

Men hvad skal der komme ud af drøftelserne? Altinget har spurgt Radikale og Konservative, hvis visioner for skolens udvikling peger i hver sin retning.

K: Højere karakterkrav til gymnasiet

Konservatives undervisningsordfører Lise Bertelsen håber, at regeringen indkalder til forhandlinger om, hvordan vi sikrer bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse. Det kunne for eksempel ske, foreslår hun, ved at hæve karakterkravet til gymnasierne.

"Det er ikke alle unge, der skal på gymnasiet. Vi har brug for både kloge hænder og kloge hoveder, og en måde at nedjustere tilgangen til gymnasierne på er ved at hæve adgangskravet."

Kan det ikke risikere at øge mistrivslen, hvis det fører til et større karakterræs i folkeskolen?

"Jeg tror omvendt, at meget mistrivsel hænger sammen med, at nogen ikke burde være startet på gymnasiet. De skal noget andet, som er bedre for dem, og måske knap så bogligt. Presset i gymnasiet er sundt for nogen, men det er også med til at skabe mistrivsel for andre," siger Lise Bertelsen.

Hun tilføjer, at vejledningsindsatsen i skolerne skal styrkes for de elever, som lærerne mener bør gå andre veje end gymnasiet.

"Vi skal også have fortalt forældrene, at gymnasiet ikke er den eneste ungdomsuddannelse. Det kan nemlig være med til at lægge et ualmindeligt dumt pres på vores kære ungdom."

R: Mindre fokus på tiden efter skolen

Lotte Rod, Radikales børne- og undervisningsordfører, har andre ønsker til de kommende drøftelser om skolens og fagenes afslutning. 

Hun håber, at valg af ungdomsuddannelse generelt kommer til at fylde mindre for eleverne i grundskolen.

"Når eleverne starter i udskolingen, så handler det hele om, hvad de skal kunne til eksamen, og hvad de skal bruge for at komme videre. Den udvikling skal vi væk fra, og skolen skal i stedet være sit eget formål," siger Lotte Rod og fortsætter:

"Jeg kunne godt tænke mig en udskoling, som er praktisk-musisk, hvor elever kan få lov til at fordybe sig i noget, der er større end dem selv."

Lotte Rod vil gerne give lærerne mulighed for at udvikle en ny måde at afslutte fagene på, for eksempel med udtalelser til ungdomsuddannelserne.

"Jeg synes, at vi har skævvredet folkeskolen. Optagelsen på ungdomsuddannelserne fylder alt for meget og lægger et unødvendigt pres på eleverne," afslutter Lotte Rod.

Forrige artikel Anbefalinger til klimamærke på fødevarer præsenteres torsdag Anbefalinger til klimamærke på fødevarer præsenteres torsdag Næste artikel Mette Frederiksen har tabt 200.000 vælgere siden valget: Mette Frederiksen har tabt 200.000 vælgere siden valget: "De røde socialdemokrater er dybt skuffede"