Hurra for kommunal- og regionsrådsvalget

Det er kun hvert fjerde år, vi har mulighed for at vælge vores foretrukne kommunal- og regionsrådspolitikere, og rigtigt meget i kommunalpolitik inklusive de årlige budgetter vedtages rundt omkring med brede flertal. Så hvorfor engagere sig?

Fordi de lokale og regionale valg synliggøre prioriteringsdiskussioner og valgmuligheder, som mange vælgere overhovedet ikke ser ind i til dagligt. Fordi kommuner og regioner faktisk står med ansvaret for at løse en ganske voldsom del af Danmarks allerstørste udfordringer: klimaindsatsen, den grønne omstilling, digitaliseringen, understøtningen af erhvervs- og vækstpotentialet lokalt og selvfølgelig velfærdsudviklingen ikke mindst for børn og ældre, sundhedsprioriteringerne og psykiatrien i de kommende fire år. For nu blot at nævne nogen af dem.

Fordi valgene er en vitaminindsprøjtning til de vigtige nære demokratiske diskussioner om offentligt serviceniveau i daginstitutioner og plejecentre, trafikløsninger, placeringen af vindmøller, solcellemarker, supersommerhuse, nære og fjernere sundhedstilbud, renovering af folkeskoler, bygning af flere idrætsfaciliteter og meget mere.

Brug nogle af de sidste dage inden kommunal- og regionsrådsvalget på tirsdag til at gå på gaden og snak med dine lokale politikere. Jeg havde nær sagt giv dem en krammer, men det må man jo ikke lige nu med stigende corona-tal. De fortjener respekt for at stille op og bruge i gennemsnit 16-20 timer om ugen på lokalpolitik som fritidspolitikere, men også at få gode ord med på vejen fra vælgerne om deres prioriteringer. Det er vigtigt at få afstemt forventningerne.

Hvert fjerde år trænger alle disse nære diskussioner og dilemmaer faktisk også ind i de landsdækkende medier, der føler en forpligtelse til ikke kun at plukke de sensationelle enkeltsager ”ude fra” kommunerne og regionerne men også at få lokale byråds- og regionsrådsmedlemmer frem i den store nationale spotlight for et par minutter. I stedet for altid dem ”inde fra” Christiansborg.

Imellem valgene ser vi sjældent andre end ganske få af landets 98 borgmestre og fem regionsrådsformænd få taletid i de landsdækkende mediers nyhedsformidling inklusive DR og TV 2. Mest af alt hvis der er tale om en eller anden skandale eller krise, der rammer dem eller deres lokalområde, eller hvis de er kritiske overfor en beslutning i regering eller Folketing eller i deres eget parti. Vi hører meget mindre til succeshistorier og innovative tiltag og nye løsninger eller svære lokale udfordringer uden for valgkampen.

Sagt på en anden måde. De lokale medier har selvfølgelig fokus på hver deres lokalområde, men den nationale politiske debat og den dagsordensætning, som foregår via de nationale medier, er meget ofte for langt væk fra den jordnære virkelighed på et plejehjem, en sygehusafdeling, et genoptræningscenter, en daginstitution eller en folkeskole. Så laves der lige en enkelt lokal case for at give kød og blod til konsekvenserne af en politisk beslutning i Folketinget, men det bredere perspektiv kommer til at mangle. I anledning af de lokale valg rykker også de landsdækkende medier tættere på borgernes hverdag.  

Det er glimrende lokale debatter, der kommer frem i lyset lige nu, men der er brug for en langt mere intensiv dækning af kommunernes og regionernes udfordringer og løsninger de kommende fire år – også når den 16. november er passeret og de spændende personkampe om konstitueringsaftaler og borgmesterkæder er overstået med eller uden dramatik. Når tabere og vindere af kommunal- og regionsrådsvalg 2021 er gjort op.

Hvad er det så for et perspektiv og kommende opgaver, der rammer de nyvalgte eller genvalgte politikere i kommunerne og regionerne? Det er en stigende kompleksitet i lovgivningen. Det er de kommende år en desperat mangel på ressourcer i form af både varme og kolde hænder og hoveder. Det er planer for grøn omstilling og digitalisering. Det er et sundhedsområde, der har potentialet til at eksplodere i udgifter. Det er er vuggestuer og daginstitutioner, som ikke kan skaffe den uddannede bemanding, der er ønsket og lovet (inde på Christiansborg).

Det er tandhjulene i vores forskellige lovgivninger på uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og socialområdet, der ikke passer sammen til de helhedsløsninger, som de udsatte borgerne har brug for. Det er i det hele taget de forventninger, som vi møder kommunerne og regionerne med som borgere.

Når nu de nyvalgte og genvalgte politikere har pustet ud oven på en udmattende valgkamp, så er det tid at tænke over, hvordan den nære dialog med borgerne fra gaderne og valgmøderne kan fortsætte, og hvordan nærkontakten og åbenheden overfor nye tanker og ideer kan fastholdes, når hverdagen indtræffer og det etablerede forvaltningsmaskineri med beslutningsstrukturer og processer tager over. Når udvalgsmøder, indstillinger, masser af dokumenter og ind i mellem møgsager fylder kalendere og mailbokse.

Kommunerne og regionerne bærer et kæmpestort ansvar for de store omstillinger af vores samfund de kommende år. For at realisere en bæredygtighedsdagsorden og finde veje til at løse nogle af dem, vi kalder de vilde problemer, som vi har kæmpet med i mere end 20 år. Dem Reformkommissionen nu arbejder med.

Det handler om at bringe de godt 45.000 unge, som i dag er uden for arbejdsmarkedet, ind i job eller uddannelse. Om at få indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet og skruet op for efteruddannelse og opkvalificering. Om at få de unge til at vælge de rigtige uddannelser, så de ikke havner i dimittend-ledighed. Og samtidig står kommunerne så også lige for det største digitale løft af den offentlige sektor i de kommende fire år.

Kommunerne har gennem de seneste fire år i stigende omfang erkendt værdien af borgerinddragelse. 95 procent af kommunaldirektørerne svarer i en undersøgelse lavet af Tænketanken Mandag Morgen for Kommunaldirektørforeningen, at de har haft succes i den forgangne valgperiode med borgerinddragelsesforløb i kommunerne, og 90 procent af borgmestrene og byrådene prioriterer borgerinddragelse højt. Forhåbentlig kommer borgerinddragelsesdiskussionerne også til at handle om de svære velfærdsprioriteringer og den grønne dagsorden.

En ting er sikker. Kommuner og regioner kommer til at tænke meget mere i helhedsløsninger på tværs af forvaltninger og samfundssektorer. De kommer til at arbejde meget mere med at privat sektor, offentlig sektor og civilsamfund skal lære at spille hinanden gode og arbejde sammen. At skoleforvaltning, sundhedsforvaltning, beskæftigelsesforvaltning og socialforvaltning skal arbejde langt tættere sammen på tværs og blive målt på netop det som succesfaktor. Det udfordrer ikke kun forvaltningerne men også strukturen med de stående udvalg i kommuner og regioner, som nok også trænger til en nytænkning.

Behøver jeg slutte af med at sige: Gå nu hen og stem på tirsdag. Det er bare så vigtigt.