Hummelgaard overvejer at gøre det nemmere at tvangsfjerne børn i bandefamilier: ”Det vil være et hårdt og vidtrækkende redskab”
Peter Hummelgaard åbner op for, at tvangsfjernelse af børn kan blive et værktøj hos familier, hvor der er relationer til bandemiljøet. Kriminolog frygter, at det kan have inkriminerende virkning på børnene.
Børn skal i højere grad kunne tvangsfjernes, hvis de lever i familier med relationer til kriminelle bander.
Det er et nyt redskab, man overvejer og arbejder med i Justitsministeriet, mens SVM-regeringen forbereder sit kommende udspil til en ny bandepakke, fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Altinget.
"Det er et vigtigt redskab at have med. Men det vil være et hårdt og vidtrækkende redskab.”
Regeringen har ifølge ministeren ikke taget stilling til, om det i praksis vil betyde, at man kan tvangsfjerne et barn udelukkende på den baggrund, at barnet har en familierelation til et bandemedlem.
"Men vi har overvejelser om, at det bliver indlagt som et parameter sammen med de andre,” siger Peter Hummelgaard.
”Det er vigtigt, at myndighederne har for øje, at man kan havne i løbebane med organiseret kriminalitet til stor skade for ens egen tilværelse - og resten af samfundet.”
Den tidligere socialdemokratiske regering fremlagde i august 2022 et udspil til en bandepakke, som aldrig blev vedtaget.
Nyt og gammelt
Peter Hummelgaard fortæller, at SVM-regeringen vil genbruge en hel del initiativer fra dengang, men at der vil også være nye initiativer at finde.
Og generelt vil der ifølge ministeren i udspillet være et stort fokus på præventive tiltag, der skal modvirke, at børn og unge ender i bandemiljøer
I nye bregninger, som Justitsministeriet selv har lavet, fremgår det blandt andet, at 46 procent af alle bandemedlemmer er under 25 år.
"Jeg bliver dybt deprimeret og dybt forfærdet, når jeg ser den idyllisering, der nogle steder bliver skabt om et liv i en bande," siger Peter Hummelgaard.
Indgreb kan skade barnet
At tvangsfjerne børn på den måde kan dog have en inkriminerende effekt hos børnene. Det mener David Sausdal, der er kriminolog og lektor ved Lunds Universitet.
”Når man begynder at behandle folk som kriminalitetstruede, så er der en risiko for, at man stempler og stigmatiserer de her unge mennesker. Og det kan have negative konsekvenser i sig selv. Så det er ikke helt så let og ligetil,” siger han.
Justitsministeren har haft et møde med SSP-konsulenter i sidste uge, hvor han fik en lang række ideer og ønsker til en kommende bandepakke.
"En af de ting, som SSP-konsulenterne efterlyste, var hjemmel og redskaber til at kortlægge familiemønstre inden for de kriminelle klaner og familistrukturer," siger Peter Hummelgaard.
Deling af information på tværs af SSP-samarbejdet er netop en vigtig del af et kommende bandepakke-udspil. Men som det er nu, er der ikke en juridisk ramme til deling af oplysninger på tværs af SSP-institutioner.
"Der er et hensyn, der skal afvejes. Men det er noget som SSP og politiet oplever som en stor barriere for det forebyggende arbejde," siger justitsministeren.
Vil kriminalisere rekruttering
Et andet forebyggende tiltag, som justitsministeren nævner, er kriminalisering af rekruttering til bandemiljøet.
"Vi vil sætte hårdere ind over for bandernes rekruttering. Og der kan man godt indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, der selvstændigt kriminaliserer det at bidrage til, at en ung under 18 år involveres i kriminalitet," siger den socialdemokratiske minister.
David Sausdal er mere skeptisk for, hvorvidt der er behov for sådan et tiltag.
”Der er allerede ulovligt at true eller afpresse folk ind i kriminalitet. Når det så handler om andre måder, så begynder det lovgivningsmæssigt at være gråzoner," siger han.
Peter Hummelgaard fortæller, at udspillet til en ny bandepakke vil blive præsenteret i løbet af de kommende måneder.
Hver dag ankommer nye migranter til Europa, men der er stadig langt til 2015. Få overblik her
Minister: Vi har kollektivt svigtet Forsvaret
