Holstein: Radikale er rød bloks løse missil

Erik Holstein i Altingets studie. 26. april 2017.

TV: Rød bloks topmøde forløb efter Mette Frederiksens plan. Men mens både SF og Enhedslisten optræder pragmatisk, udgør Radikales krav om indflydelse på udlændingepolitikken en trussel, vurderer politisk kommentator Erik Holstein. Se analysen her.

Tirsdag var der topmøde i rød blok, og det skete i slipstrømmen på flere konflikter internt blandt partierne. Blandt andet har Radikale kritiseret Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Og netop Radikales udmeldinger på det seneste, hvor de også har flirtet med Kristian Jensen (V) og erklæret sig mere enige med hans politik frem for Mette Frederiksens (S), kan skabe reelle problemer fremover. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"De Radikale udgør det egentlige problem. De vil have indflydelse over hele paletten. Hvis de skal understøtte en socialdemokratisk regering, så er deres melding indtil videre, at på alle områder – inklusiv udlændingepolitikken – vil de have indflydelse, og det får de ikke. Så der har vi et clash," lyder det fra Erik Holstein, der påpeger, at Socialdemokratiet ser det som opskriften på et valgnederlag, hvis man ikke holder en stram kurs i udlændingepolitikken.

Se hele analysen i klippet ovenfor.

Forrige artikel Regeringen ubeslutsom om blasfemiparagraf: For slapt, siger DF Regeringen ubeslutsom om blasfemiparagraf: For slapt, siger DF Næste artikel Løkke skal mødes med Kinas præsident Løkke skal mødes med Kinas præsident