Holstebros borgmester sigter mod historisk genvalg

Socialdemokratiet i Holstebro har valgt den nuværende borgmester H. C. Østerby (S) som spidskandidat til kommunalvalget 2021. Han har dermed mulighed for at blive kommunens første borgmester, der sidder på posten i fire perioder.

Borgmester H.C. Østerby blev uden modkandidater valgt til Socialdemokraternes spidskandidat til det kommende kommunalvalg i Holstebro Kommune.

Det skriver Dagbladet Skjern.

Den 64-årige politiker og borgmester gennem de seneste tre perioder har dermed mulighed for at skrive historie som den længst siddende borgmester i kommunen.

Han har gjort politisk karriere i Holstebro Kommune siden 2001, hvor han blev valgt ind.

Siden valget i 2009 har han været borgmester i kommunen og bestrider desuden posten som formand for Økonomiudvalget.

Som folkevalgt har han arbejdet med kommunal økonomi og vil i fremtiden arbejde for kommunens fortsatte udvikling.

Han er uddannet pædagog og har siden da suppleret med en efteruddannelse fra Lærerhøjskolen i Aarhus.

Fra 1995 og frem til at at han blev valgt som borgmester, var han leder ved Holstebro Sportcollege.

Forrige artikel Gammel kending og konsulentpartner bliver ny centerchef i Sundhedsstyrelsen Næste artikel Deloitte-revisor og konsulentpartner bliver ny formand for Danske Revisorer