Hjort holder fast i besparelser på boligydelse

Claus Hjort Frederiksen (V) under spørgetimen i Folketinget 13. januar 2016.

SPØRGETIME: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte gang på gang tilkendegive, at det fortsat er regeringens ambition at finde besparelser på boligydelsen.

Hele otte gange måtte finansministeren slå fast, ved onsdagens spørgetime, at regeringen vil dække det hul på 1,9 milliarder kroner, der er opstået i finansloven. Pengene skal findes ved besparelser på boligydelsen.

Det var Benny Engelbrecht (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S) som gang på gang stillede spørgsmål til ministeren. Spørgsmålene drejede sig om, hvorvidt det fortsat er 1,9 milliarder kroner, der skal findes, når der igen skal forhandles til foråret.

”Sammen med aftalepartierne bag finansloven vil vi finde det manglende provenu, og ambitionen er, at vi finder det inden for boligydelsesområdet,” var Claus Hjort Frederiksen vending, da han fjerde gang svarede de to spørgere.

De 1,9 milliarder kroner skal findes, efter at regeringen i 11. time måtte ændre i den oprindelige finanslov.

Forrige artikel Pressemøde: Regeringen forlænger grænsekontrol Pressemøde: Regeringen forlænger grænsekontrol Næste artikel Dan Jørgensen forsvarer asyl-kompromis Dan Jørgensen forsvarer asyl-kompromis