Heunicke næstformand for OECD's transportforum

Transportminister Magnus Heunicke (S) er udpeget som næstformand for OECD's transportforum. Om et år overtager Danmark formandsposten.

Den danske transportminister Magnus Heunicke (S) er i dag blevet udpeget som næstformand i transportorganisationen under OECD, International Transport Forum (ITF). Til maj næste år overtager Danmark formandsposten. Heunicke har sat temaet "grøn og inkluderende vækst" for ITF's arbejde i perioden fra maj 2015 til maj 2016, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse. Som formand fra næste år skal Danmark desuden sidde i formandsstolen og lede møderne ved ITF's topmøde i Leipzig i 2016.
Forrige artikel Radio24syv får ny nyhedschef Næste artikel Jacob Nybroe stopper på TV 2 Nyhederne