Hersom overtager Jelveds post i Præsidiet

Camilla Hersom indtræder i Folketingets Præsidium, efter Marianne Jelved er blevet ny kulturminister.

Radikales sundheds- og fødevareordfører Camilla Hersom (41) blev valgt ind i Folketinget ved valget i september 2011. Men selvom hun kun har siddet i Folketinget i lidt over et år, får hun allerede nu en prestigefyldt post i Folketingets øverste ledelse. Camilla Hersom bliver desuden ny næstformand i den Radikale Folketingsgruppe sammen med Rasmus Helveg Petersen. Sofie Carsten Nielsen er ny gruppeformand. Folketingets Præsidium består af formand Mogens Lykketoft (S) og fire næstformænd, som er Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Anne Baastrup (SF) og nu Camilla Hersom. Blå Bog: Camilla Hersom Født 11. juli 1971 i Taastrup Nykirke Sogn. Medlemsperiode Folketingsmedlem for Radikale Venstre i Fyns Storkreds fra 15. september 2011. Kandidat for Radikale Venstre i Odense Sydkredsen fra 2009. Kandidat for Radikale Venstre i Middelfartkredsen fra 2009. Kandidat for Radikale Venstre i Ringstedkredsen fra 2004 til 2006. Parlamentarisk karriere Sundhedsordfører og ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2011. Gruppesekretær for Radikale Venstres folketingsgruppe fra 2011. Uddannelse og erhverv Cand.scient.pol., Københavns Universitet. M.phil. i European Studies, Cambridge University. Formand, Forbrugerrådet, fra 2006 til 2011. Fuldmægtig og specialkonsulent, Finansministeriet, fra 2000 til 2006. Fuldmægtig, Erhvervsfremmestyrelsen, fra 1999 til 2000. Stagiaire, Europa-Parlamentet, fra 1997 til 1998.
Forrige artikel Peter Westermann går efter næstformandsposten i SF Næste artikel Kulturministeriets forskningspris uddeles for første gang