Her er regeringens og Venstres vækstplan

DOKUMENTATION: Tirsdag blev regeringen og Venstre enige om skitsen til en vækstpakke. Centralt i rammeaftalen er, at PSO-afgiften lempes med samlet 13,2 mia. kr. frem mod 2020.

Regeringen og Venstre har tirsdag aften opnået, hvad der af Finansministeriet beskrives som en forståelse om "Vækstplan 2014 - Danmark helt ud af krisen".

Forståelsen betyder blandt andet, at der gennemføres PSO-lempelser for samlet 13,2 mia. kr. frem mod 2020. Hertil kommer en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, og at de administrative omkostninger for virksomhederne reduceres. 

Samtidig er Venstre og regeringen enige om, at forhandlingerne om en beskæftigelsesreform med de øvrige partier i forligskredsen "flere i arbejde" tager udgangspunkt i, at den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. 

Finansministeriet vurderer, at forståelsen om Vækstplanen 2014, refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen, samt Aftale om en vækstplan for fødevarer og Aftale om en ny autorisationslov, som regeringen indgik i foråret sammen med blandt andre Venstre, samlet set vil øge væksten med mere end 7 mia. kr. i 2020.

Se nedenfor overblikket over de 89 initiativer, hvorom der hersker forståelse mellem regeringen og Venstre.

Tirsdag aftens rammeaftale mellem Venstre og regeringen var første skridt på vejen; nu forestår så forhandlingerne med de øvrige borgerlige partier, SF og Enhedslisten.

Forrige artikel  Blå region klarer sig uden privathospitaler Blå region klarer sig uden privathospitaler Næste artikel Regeringen og Venstre vil lette PSO-afgift markant Regeringen og Venstre vil lette PSO-afgift markant