Her er Venstres finanslovudspil

DOKUMENTATION: Skatte- og afgiftslettelser for fire milliarder kroner, over en halv milliard ekstra til forskning, velfærdspulje på to milliarder. Se alle Venstres forslag her.

Hovedpunkterne i Venstres finanslovudspil 2013:

Fokus på arbejdspladser. Danmark mister arbejdspladser, ledigheden stiger, og væksttallene skuffer. Derfor skal finansloven skabe og fastholde rigtige, private arbejdspladser i hele landet.

Fortsatte reformer af kontanthjælp og aktiveringsområdet skal sikre, at det bliver mere attraktivt at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse.

Skatte- og afgiftslettelser for 4 mia. kr. herunder en erhvervsskattepakke og en lettelse af afgifter på grænsehandelsfølsomme varer, der skal sikre danske virksomheder bedre konkurrencevilkår og dermed flere danske arbejdspladser.

Over ½ mia. kr. ekstra til forskning, så regeringens besparelser annulleres, og forskningsinvesteringerne igen bringes op til 2011-niveau. Stærkere fokus på forskning som skaber innovation, vækst og arbejdspladser.

Velfærdspulje på 2 mia. kr. til målrettede forbedringer af velfærden - herunder blandt andet investeringer i folkeskolen og sundhedsområdet.

Vækst og udvikling i hele landet sikres blandt andet gennem færre administrative byrder, udflytning af statslige arbejdspladser, nedrivningspulje til faldefærdige bygninger på landet, liberalisering af planloven og etablering af landdistriktsvidenpilot-ordning.

Kilde: Venstres finanslovudspil 2013 - Færre afgifter, flere arbejdspladser

Forrige artikel Eksperter efterlyser jordnært uddannelsesmål Eksperter efterlyser jordnært uddannelsesmål Næste artikel Forskere: Råd til et højere anlægsloft Forskere: Råd til et højere anlægsloft