Her er skattereformen, der øger arbejdsudbuddet med 5.300 i 2030

Danskerne skal snart stifte bekendtskab med en ny mellemskat, højere topskattegrænse og en top-topskat. Det er resultatet af den skattereform, der torsdag er landet. Altinget giver et overblik. 

Sammen med Danmarksdemokraterne, Konservative, Radikale og Nye Borgerlige har regeringen landet en skattereform, der blandt andet forhøjer beskæftigelsesfradraget og indfører en top-topskat

I alt afsætter partierne 6,75 milliarder kroner til skattelettelserne, som giver et øget arbejdsudbud på 5.300 personer i 2030. 

Dermed har regeringen truffet beslutninger og indgået aftaler, der samlet set vil øge den strukturelle beskæftigelse med 24.800 personer i 2030, hvilket gør, at regeringen et år inde i valgperioden er over halvejs med sit arbejdsudbudsmål på 45.000 i 2030

Finansminister Nicolai Wammen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har hver sin udlægning af den nye mellemskat og top-topskat. 

"Danmark er et samfund, der er bygget på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor er det fornuftigt, at vi indfører en top-topskat på dem som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året," lyder det fra finansministeren. 

Udenrigsministeren lægger i stedet vægt på topskattelettelserne.

"Topskatten bliver halveret for 280.000 danskere. Det betyder blandt andet, at omkring 70 procent af de sygeplejersker, der i dag betaler 15 procent i topskat, fremover kun skal betale 7,5 procent i mellemskat. Det vil kunne mærkes," udtaler Lars Løkke Rasmussen. 

Altinget har samlet et overblik over skattereformens hovedelementer.

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes

  • Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for danskere i beskæftigelse.
  • Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelettelse på op til knap 3.000 kroner årligt.
  • Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes

  • Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes.
  • Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til 5.100 kroner per år.
  • Forhøjelsen får virkning fra 2025. 

Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer 

  • Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder fra to år før folkepensionsalderen.
  • Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end to år til folkepensionsalderen og frem til denne. Fradraget betyder en skattelettelse på omkring 3.800 kroner om året fra 2030, som kommer i tillæg til den nævnte forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag.
  • Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres i 2026 og forhøjes yderligere i 2029 og 2030.

Seniorpræmien forhøjes

  • Den skattefri seniorpræmie som gives til personer i første og andet år efter folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året forhøjes både det første og det andet år efter folkepensionsalderen.
  • Forhøjelsen vil komme alle til gode, som arbejder et eller to år efter folkepensionsalderen med en ekstra præmie på op til henholdsvis omkring 13.600 kroner og 8.000 kroner, svarende til en forhøjelse af førsteårspræmien fra 45.415 til 59.000 kr. og af andetårspræmien fra 27.033 til 35.000 kroner i 2029.
  • Seniorpræmien forhøjes fra 2026 og yderligere fra 2029.

Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse

  • Der afsættes midler til en bonus på 55 millioner kroner årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og har været uden beskæftigelse i en længere periode.
  • Rammen skal styrke indsatsen for unge, så endnu flere unge får øget tilskyndelse til at blive en del af et arbejdsfællesskab.

Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat

  • Topskatten lettes ved at erstatte den nuværende topskat på 15 procent med en mellemskat på 7,5 procent for indkomster over 618.400 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag) og en topskat på 7,5 procent. for indkomster over 750.000 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Derved halveres den nuværende topskattebetaling for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner for mere end en halv million topskatteydere.
  • Der indføres en top-topskat på yderligere 5 procent for personer med indkomster over 2,5 millioner kroner (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat får virkning fra 2026.

Bundfradrag i boafgiften forhøjes og tillægsboafgift ved arv til søskende afskaffes 

  • Nærmeste familie betaler i dag en boafgift på 15 procent af arv udover et bundfradrag på 321.700 kroner.
  • Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden en tillægsboafgift på 25 procent.
  • Bundfradraget i boafgiften forhøjes gradvist fra 2026 og udgør i 2029 375.000 kroner.
  • Til-lægsboafgiften afskaffes ved arv til søskende fra 2027.
  • Lempelsen vil komme søskende og alle der arver udover bundfradraget til gode.

Du kan læse hele aftalen på Finansministeriets hjemmeside.

{{toplink}}

Forrige artikel Frederiksen advarer Orbán: Det er nu, man skal stille sig på den rigtige side af historien Frederiksen advarer Orbán: Det er nu, man skal stille sig på den rigtige side af historien Næste artikel Politikerne reagerer på antiterroraktion: Politikerne reagerer på antiterroraktion: "Det her er så alvorligt, som det kan blive"