Her er det gratis at oprette en foreningskonto
BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Engang var det gratis at oprette en foreningskonto i en lang række banker. Nu er der langt mellem de pengeinstitutter, der ikke tager et oprettelsesgebyr.
Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning fra forrige år viste, at der i 2013 var 21 banker der tilbød oprettelse af en foreningskonto gratis.
I 2018 var det 11 banker, der havde gratis oprettelse, og i dag er der fire banker i Civilsamfundets Videnscenters undersøgelse, som har gratis oprettelse af en foreningskonto.
Her er de banker, hvor det er gratis at oprette en konto:
Oprettelsesgebyret er imidlertid kun en lille del af den samlede udgift, som en forening har til sin bank. Oveni kommer den årlige afgift for at have kontoen samt gebyrer på blandt andet netbank og betalingskort, og det kan løbe op i store beløb.
I tabellen herunder kan du se de årlige gebyrer for de banker, der opretter foreningskonti gratis.
Hos nogle mindre sparekasser kan oprettelsen af en foreningskonto være betinget af, at foreningen hører hjemme i bankens lokalområde.
Se den samlede oversigt over priser for alle banker i prissammenligningen her.