Henrik Thorup stopper i regionalpolitik

Formand for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), genopstiller ikke til regionsrådsvalget næste år. Han har repræsenteret Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden siden 2006.

Efter snart 15 år som regionalpolitiker har Henrik Thorup (DF) besluttet ikke at genopstille i 2021.

Det skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.

Henrik Thorup har været medlem af regionsrådet siden 2006 og 1. næstformand i Region Hovedstaden siden 2014. 

"Jeg har haft mange gode og interessante år i amts- og regionsrådet, men alt har en ende, og jeg har nu taget beslutningen om at stoppe min politiske aktivitet. Det er selvfølgelig vemodigt, men jeg er sikker på, at vi finder en ny kandidat, som også vil kæmpe kampene på sundhedsområdet," siger Henrik Thorup i pressemeddelelsen.

Henrik Thorup fortsætter som formand for Statsrevisorerne. Han er desuden gift med Pia Kjærsgaard (DF).

 

Forrige artikel Mogens Lykketoft bliver ny formand for Energinet Næste artikel Mindeord: Professor dr.jur. Bernhard Gomard (94)