Henrik Poulsen erstatter Lars Fruergaard Jørgensen som næstformand i Carlsberg

Carlsbergs bestyrelse skal ikke længere have Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen som næstformand. Han bliver erstattet af Henrik Poulsen, der er tidligere topchef i Ørsted.

Carlsberg har fået ny næstformand.

Det oplyser Børsen.

Henrik Poulsen, der fra 2012 til 2020 var administrerende direktør i Ørsted, erstatter Lars Fruergaard Jørgensen som næstformand i Carlsbergs bestyrelse.

I samme forbindelse er Domitille Doat-Le Bigot, der er digital direktør i Danone, trådt ud af bestyrelsen. Lars Fruergaard Jørgensen, der i sit daglige virke er administrerende direktør for Novo Nordisk, fortsætter som medlem af bestyrelsen.

Ligeledes fortsætter Flemming Besenbacher som formand.

Rokaden kommer i kølvandet på et svækket forretningsår, hvor Carlsbergs store omsætning i form af salg til øl og barer og restauranter har været lukket ned i store dele af året. I alt har nedlukningerne medført et omsætningsfald på 11 procent for Carlsberg.

 

Forrige artikel Tidligere Konservative-rådgiver er ny PA-chef i DI Næste artikel Erhvervsministeriets direktør rykker til Københavns Beskæftigelsesforvaltning