Henrik Dahl afhængig af LA-fremgang

PROGNOSE: Liberal Alliance skal gå frem til 13 mandater, hvis den kendte sociolog, Henrik Dahl, skal opnå valg til Folketinget, viser ny prognose.

Liberal Alliance skal gå frem i målingerne, hvis den kendte sociolog og debattør Henrik Dahl skal opnå valg til Folketinget.

Det viser en ny prognose, som valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.

Henrik Dahl er opstillet i Sydjyllands Storkreds, hvor det første LA-mandat ventes at gå til Mette Bock. Ved sidste valg fik hun flest stemmer af alle LA's kandidater, når man ser bort fra partiformanden.

Henrik Dahl skal håbe på, at partiet får to mandater i Sydjyllands Storkredsen. Det ser dog ikke ud til at ske med de nuværende målinger, hvor dette mandat først falder som det 13. ifølge Risbjergs prognose.

13 mandater svarer til cirka 7,7 procent af stemmerne. Ved valget i 2011 fik LA fem procent.

Henrik Dahl arbejder dog selv hårdt for sagen ved at føre en meget aktiv kampagne. Han har blandt andet fået en lokal vognmand til at køre rundt med en 13 meter lang valgplakat af Henrik Dahl på siden af en af sine lastbiler.

Læs hele prognosen på Altinget : christiansborg her (kræver abonnement).

,

Forrige artikel Farvel til Herman - En politisk humlebi Farvel til Herman - En politisk humlebi Næste artikel DF og lobbyisterne DF og lobbyisterne