Helveg: Med DF er det altid de andres skyld
DEBAT: Chancerne for en dansk parallelaftale om Europol ser ikke gode ud. Det må være gået op for Dansk Folkeparti, der nu forsøger at tørre skylden og regningen af på regeringen, skriver Morten Helveg Petersen (R).
Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet
Dansk Folkeparti (DF) garanterede den danske befolkning, at Danmark selvfølgelig ville kunne deltage fuldt ud i det fælleseuropæiske politisamarbejde i Europol, selv om danskerne stemte nej ved sidste års folkeafstemning 3. december. Det har ikke overraskende vist sig ikke at være så nemt.
Derfor har DF i de forgangne uger, senest Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth, langet ud efter regeringen for at sidde på hænderne og intet gøre for at forhandle en dansk parallelaftale om Europol i hus. Vi må således forstå, at DF er af den overbevisning, at tiden er helt rigtig for en dansk aftale.
Til det må jeg i al stilfærdighed spørge: Hvilken planet lever DF på? Vi befinder os for nærværende i en situation, hvor EU-samarbejdet i sin helhed er udfordret som aldrig før. EU står i sin største krise, siden skabelsen og udfordringerne tårner sig op med flygtningestrømme over hele Europa, efterdønninger af en finanskrise, terrorangreb i Europas storbyer og en britisk folkeafstemning om selve medlemskabet af EU 23. juni.
Skulle EU og EU-landene i den kontekst virkelig smide alt fra sig og forhandle en særaftale med Danmark?
Det ligner en blanding af blafrende storhedsvanvid, åbenlys mangel på fornemmelse for, hvad der foregår i de andre EU-lande, og ikke mindst et kynisk forsøg på at placere aben på regeringens skuldre i en situation, hvor DF har lovet guld og grønne skove – og så forventer, at andre samler regningen op.
Det er næsten umuligt at forestille sig, at DF selv tror på, at det skulle kunne lade sig gøre. Men igen, DF lovede jo også danskerne, at vi kunne deltage fuldt ud i Europol uanset hvad. Og de turnerede også i valgkampen med et argument, om at vi såmænd bare kunne genåbne EU-traktaten. Så der er måske alligevel en rød tråd i det hele.
Vi kender melodien
Folketinget debatterede tirsdag i sidste uge Danmarks situation efter nej’et 3. december. For dem, der måtte have hang til diskussioner i de varmere luftlag, vil jeg henvise til Folketingets hjemmeside. Dansk Folkepartis ordfører Kenneth Kristensen Berth var stået tidligt ud ad sengen og udtrykte kækt, at hvis bare der var frisk gå-på-mod og et samlet Folketing, ja så skulle det nok gå. Alle andre var bare sure bede-/mørkemænd.
Har vi hørt den melodi før? Det har vi da. Det er jo den, som DF spillede forud for 3. december. Det er den, der har bragt os i den situation, vi befinder os i. Men den erkendelse er ikke nået rundt om bordet i DF, og derfor har partiet selvfølgelig heller ikke til hensigt at vedkende sig ansvaret for, at Danmark ligger, som DF har redt. Det er jo det, der er den skinbarlige sandhed.
Til maj forventes Europa-Parlamentet at vedtage den nye Europol-forordning. Jeg har forhandlet forordningen på vegne af den liberale gruppe. Det var konstruktive forhandlinger præget af, at alle partierne ønskede at styrke Europol.
Der kommer nu et nyt anti-terror-center, et nyt center til bekæmpelse af jihadistisk propaganda på nettet samt nye beføjelser og styrkede arbejdsgange i organisationen. Som noget nyt og positivt vil det blive underlagt parlamentarisk kontrol, hvilket vi i Europa-Parlamentet gik meget op i. Alt sammen noget, de andre EU-lande – med undtagelse af Danmark og Storbritannien – gerne vil. Og som jeg den dag i dag stadig ikke forstår, hvorfor Danmark ikke skal gå med i.
Altid de andres skyld
Under folketingsdebatten fik man ingen idé, om hvordan DF vil leve op til den garanti, de gav danskerne. Det blafrer også i de varme vinde, hvad DF forestiller sig, at der konkret skal stå i en aftale.
Det er nærliggende at antage, at det skyldes, at det er ved at gå op for DF-toppen, at en parallelaftale ikke har store chancer. Og at skylden og regningen for det skal tørres af på andre. Jeg er nødt til at sige, at DF har sat regeringen på en umulig opgave, nemlig at skulle indfri DF’s urealistiske og populistiske valgløfter.
Det er en brik i et større og genkendeligt billede. Med DF er det altid de andres skyld. Bureaukraterne i Bruxelles. Den politiske elite i Danmark. Østeuropæerne. Merkel. Svenskerne.
DF kritiserer i en uendelighed. Og når de så får det, som de vil have det – et nej til Europol med mere – ja, så er det også galt. Lige nu er det er regeringens skyld. Om lidt er det Europa-Parlamentets skyld. Senere vil det blive de andre partiers skyld. Selvsagt også Radikale Venstres skyld.
Men DF ligger, som DF har redt. Danmark står uden for Europol i dag. Chancerne for en parallel-aftale er ringe. Derfor kan det blive nødvendigt med en ny folkeafstemning, hvis DF skal leve op til sin garanti til vælgerne. Er DF klar til at anbefale danskerne et ja?
AU: Ja tak til øget åbenhed om myndighedsrådgivning
Grøndahl: Kvindekroppen som kulturel slagmark
