Gyldendal skal finde en ny direktør

Administrerende direktør for Gyldendal Stig Andersen vil fratræde sin stilling for at gå på pension. 

Gyldendal skal se sig om efter en ny direktør. 64-årige Stig Andersen har nemlig meddelt, at han ønsker at gå på pension.

Stig Andersens kontrakt løber et år frem, men han ønsker, at Gyldendals bestyrelse allerede nu begynder at lede efter en passende afløser. Han bliver dog siddende i direktørstolen, indtil det sker. 

Det skriver MediaWatch

Stig Andersen været direktør for Gyldendal siden 1999.

Forlagets bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner udtrykker i en pressemeddelse sin taknemmelighed for Stig Andersens mangeårige arbejde.

"Stig Andersen har i sin lange periode som direktør samlet en lang række forlag – store som små – i Gyldendal-koncernen og har med sikker sans for kvalitet og med stor samvittighedsfuldhed honoreret den ikke altid nemme udfordring, det er både at tjene penge og sikre dansk litteratur, forskning og undervisning en central plads i kulturen," siger Poul Erik Tøjner.

Stig Andersen er desuden formand for forlagenes brancheforening Danske Forlag. 

Forrige artikel DR modtager to priser ved Prix Europa Næste artikel Tidligere MF'er Charlotte Antonsen gør politisk comeback