Grønnegård tvivler på regeringens model med to justitsministerier
Det er en svag løsning at dele Justitsministeriet i to i forsøget på at genvinde respekten for retsstaten, mener professor Jørgen Grønnegård.
Det er tvivlsomt, om en opdeling af Justitsministeriet kan sætte en stopper for nye forløb som minksagen.
Sådan lyder det fra en forvaltningsekspert og en juridisk ekspert, som Altinget har talt med om regeringens forslag om at inddele ministeriet i et justitsministerium – der sikrer, at grundlæggende retsprincipper overholdes – og et ministerium for national sikkerhed.
En spaltning vil nemlig ikke ændre på, at et nyt ministerium stadig er en del af den regering, den skal kontrollere. Det påpeger den mangeårige forvaltningsekspert Jørgen Grønnegård, der er professor emeritus fra Aarhus Universitet.
"Justitsministeriet og ministeren vil stadig være fedtet ind i regeringen. Det er en svag løsning, hvis regeringen mener, der er et problem," vurderer han.
Justitia-chef: Ikke nok at opdele
Senest har Justitsministeriet fået hård kritik i minksagen, fordi ministeriet ikke var overvågende nok og overså, at der manglede den nødvendige lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark.
Ligesom den såkaldte FE-sag om lækage i efterretningstjenesten også førte til kritik af Justitsministeriet fra blandt andet tidligere departementschefer i ministeriet.
Derfor er der et behov for at genoprette tilliden til Justitsministeriet mener Birgitte Arent Eriksson, der er vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia og tidligere har arbejdet i ministeriet.
Der er mange gode muligheder i regeringens forslag, som hun både kalder "spændende" og "godt set".
Men det er ikke nok bare at dele Justitsministeriet op i to:
"Det er vigtigt, at Justitsministeriet og ministeren får den fornødne vægt, hvis man skal sikre overholdelsen af retsstatslige principper samt borgernes rettigheder og retssikkerhed," siger Birgitte Arent Eriksson og fortsætter:
"Især i forhold til Statsministeriet, som vi har set spille en stor rolle i både mink- og FE-sagen. Statsministeriet må ikke underminere Justitsministeriets rolle i en ny konstruktion."
Svært for minister at gå op imod regeringens egen politik
Rollen som fagministerium - med ansvar for blandt andet PET, Politi og Anklagemyndigheden - er med årene begyndt at fylde mere og mere i Justitsministeriet, mener Birgitte Arent Eriksson, som selv har arbejdet under dets ressort i mange år.
Det har den konsekvens, at opgaven med at overvåge om lov og ret overholdes i de andre ministerier, er trådt mere i baggrunden:
"I og med det faglige fylder mere, ser vi, at embedsværket handler mere politisk ved at gå længere for at realisere ministerens politik. Derfor ser vi også flere dårlige sager. Men det er vigtigt, at vi har et ministerium, hvor vi ved, at der råbes vagt i gevær, hvis juridiske grænser er ved at blive overtrådt," uddyber Birgitte Arent Eriksson.
Ved at danne et ministerium, som kun har "kontrolkasketten" på, kan kontrolfunktionen styrkes, mener Justitias vicedirektør.
"Det vil virke stærkere, når Justitsministeriet udtaler sig om fagministeriernes arbejde, fordi man ved, at embedsmændenes primære formål er at sikre, at alt foregår som det skal, og at lovforslagene er i overensstemmelse med retsstatslige principper og grundlæggende rettigheder. Men det kræver selvfølgelig, at ministeriet ikke skal tage politiske hensyn."
Det er Jørgen Grønnegård skeptisk over for:
"Et dansk ministerium er per definition politisk, fordi det er underlagt politisk ledelse. Det bliver en svær opgave for en ny minister at skulle gå op imod det, der er regeringens politik."
Ikke mange detaljer
Ifølge partileder Lars Løkke Rasmussen (M) handler det om at "få genvundet respekten for retsstaten, så der er ordentligt fokus på god lovkvalitet, grundlovsoverholdelse og den slags ting".
"Vi skal skabe et stærkere justitsministerium til lige præcis de her ting, for vi har et justitsministerium, som i dag både har dét ansvar, men samtidig er ansvarlig for blå blink. Det kunne vi godt gøre anderledes," som han forklarede i et interview med TV 2, kort før SVM-regeringen faldt på plads.
Men der er ikke mange detaljer om regeringens planer i regeringsgrundlaget.
Her står blandt andet, at en ekspertgruppe skal analysere, hvordan Justitsministeriets arbejde kan fokuseres på "at stå vagt om" de regler og opgaver, som "har grundlæggende betydning for retsstaten og demokratiets stabilitet".
Minister har ikke nyt at tilføje
Altinget har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S), om han vil uddybe regeringens forslag, men det har ministeren ikke ønsket. I en skriftlig kommentar skriver han:
"Jeg har for nuværende ikke noget at tilføje til det, der allerede fremgår af regeringsgrundlaget".
Ender regeringen med at dele justitsministeriet op, er det en "gennemgribende" omrokering, som "bryder" med mange års tradition, understreger Birgitte Arent Eriksson. Jørgen Grønnegård kalder det "en nydannelse".
Begge bakker op om, at en ekspertgruppe grundigt vurderer forslaget, sådan som regeringen lægger op til.
"Ekspertgruppen skal først og fremmest undersøge, om der er det problem i "den virkelige verden", som regeringen mener. Dernæst bliver deres opgave at analysere forskellige løsningsmodeller," siger Jørgen Grønnegård.
Almene beboere har fået sværere ved at betale huslejen: Flere bliver sat på gaden
Kamp om krisefortællingen og fire andre centrale nedslag fra KL’s kommunaløkonomiske forum
