Giv danskerne adgang til DR's mediearkiv
Adgang til DR's mediearkiv vil tydeliggøre DR's relevans for samfundsdebatten, kulturarven og den enkelte dansker, skriver Niels Frid-Nielsen.
Danmarks Radio kan igen blive Danmarks mest betydningsfulde kulturinstitution ved at give danskerne fri adgang til mediehusets arkiver.
I DR's mediearkiv findes nyhedsklip fra dengang, Danmark sagde ja til EU. Men også underholdningsshowet "Husk lige tandbørsten" med Casper Christensens og Anette Toftgaard er gemt her, ligesom man finder klip, optagelser og udsendelser med legendariske mediepersonligheder som Thomas Winding, Tine Bryld og Hans Bischoff med pegepind og regneark.
DR's arkiver rummer Danmarks nyere historie på godt og ondt; og det i sådan en grad, at det vil være naturligt i et kommende medieforlig at overveje, om man skulle åbne mediearkivet for folket.
Hvis historikere, forskere og folk i almindelighed får mulighed for frit at gå på opdagelse i udsendelser og klip, vil husets relevans for samfundsdebatten og den enkelte dansker hurtigt stå klart.
Kulturarv og sammenhængskraft
Selv om den nuværende S-regering har standset de besparelser, som Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen har kaldt for en borgerlig blodrus, vil DR næppe kunne producere sig tilbage til tidligere tiders dominerende rolle i mediebilledet. Dertil har besparelserne allerede været for store og omfattende.
DR Drama er ikke længere det stolte flagskib, det var dengang, man tiltrak hele nationen søndag klokken 20.00. For forfattere som Søren Sveistrup, der gav os "Forbrydelsen" og Adam Price, der blandt andet skrev "Borgen", er DR i dag bare en af flere mulige platforme at udkomme på.
DR har stadig masser af gode udsendelser til børn, selv om man næppe til fulde har udfoldet børnestoffets potentiale som traditionsrigt flagskib for DR.
Og kulturstoffet er som vanligt – bortset fra "Kulturen på P1" – svært at få øje på.
På produktionssiden må DR finde en ny plads i mediebilledet, efter at det borgerlige Danmark har beskåret det, man opfattede som en mediemastodont.
Men man kommer ikke uden om DR's betydning for kulturarven og sammenhængskraften, hvis man skeler til DR's mediearkiv.
Medieteknologisk udvikling
Man kan sige meget om Christian S. Nissen som generaldirektør (i perioden 1994-2004) og Lisbeth Knudsen som nyhedsdirektør (i perioden 1998-2006), men de var begge meget opmærksomme på den medieteknologiske udvikling. Sammen bragte de DR på forkant, når det kom til digitalisering.
Omkring årtusindskiftet blev medieproduktionen i DR digitaliseret. Det betød, at udsendte medarbejdere kunne sende optagelser hjem med computeren over internettet.
Det betød også, at alle udsendelser blev redigeret og udsendt digitalt og ikke som tidligere på fysiske bånd. Derfor ender udsendelser i dag ikke i en støvet kælder fuld af bånd, hvor de kan forvitre, men i det digitale mediearkiv, hvor de i princippet lever evigt.
Der er stadig gamle optagelser, som ikke er blevet digitaliserede endnu. Der er udsendelser, der er behæftet med kunstneriske rettigheder sådan, at det vil være dyrt at gøre dem frit tilgængelige. Tænk bare på, hvor mange der skal tilgodeses, hver gang "Matador" genudsendes.
Public service i praksis
Mediearkivet er fyldt med pinlige fraklip, hvor DR-medarbejdere fjumrer foran kamera og mikrofon. For slet ikke at tale om optagelser af hvad folk siger til hinanden før og efter et interview. Sådanne optagelser vil kunne skabe utilsigtede misforståelser, hvis de frit florerer.
Men den slags mediejura, etiske overvejelser og teknikaliteter bør kunne klares, når man tænker på de muligheder, en frisættelse af mediearkivet vil kunne skabe.
For historikere, forskere, journalister, samfundsdebattører, politikere og folk, der bare gerne vil genopleve mindeværdige øjeblikke, vil en åbning af mediearkivet være public service i praksis. DR vil levere brugsværdi til danskerne ligesom og på niveau med folke- og fagbiblioteker i det ganske land.
Hvis et nyt medieforlig åbner DR's mediearkiv for befolkningen, kan det alligevel ende med, at den borgerlige blodrus mod DR fører til noget godt.
Venstres ti principper synliggør de borgerliges værdipolitiske kollaps
Staten håndterede ikke pandemien – det gjorde borgerne
