Gentofte får nye direktører

Anders-Peter Østergaard bliver direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid, og Helle Wagner Gehlert bliver ny økonomidirektør.

 

To nye direktører tiltræder i Gentofte Kommune, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Anders-Peter Østergaard bliver direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid, mens Helle Wagner Gehlert bliver ny økonomidirektør.

Anders-Peter Østergaard kommer fra en stilling som børne- og kulturdirektør i Hillerød Kommune.

Han er uddannet cand.mag. i psykologi og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 1996.

Helle Wagner Gehlert har senest været chef for Økonomi & Stab i Albertslund Kommune.

Hun er uddannet cand.oecon. fra 1993.

Kommunaldirektør i Gentofte Kommune Torben Frølich glæder sig meget til at begynde samarbejdet med de nye direktører.

"De har begge en dyb viden på hver deres områder – og stor erfaring med ledelse og samarbejde både internt og eksternt. Derfor har jeg også store forventninger til, at de sammen med politikere, medarbejdere og borgere vil bidrage til, at Gentofte Kommune bliver et endnu bedre sted at leve, bo og arbejde,” siger Torben Frølich.

Forrige artikel Skatteankestyrelsen får ny direktør Næste artikel Aarhus henter ny direktør for Børn og Unge i Aalborg