FTF får ny næstformand

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er ny næstformand for FTF.

Tirsdag blev formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen valgt som ny næstformand for FTF, skriver DKNYT. Pladsen blev ledig i sidste uge, da Kent Petersen, Finansforbundets formand, trak sig, fordi han ikke længere kunne bakke om flertallet i FTF's plan for en sammenlægning af FTF og LO.

Som næstformand kommer Grete Christensen til at samarbejde med FTF-formand Bente Sorgenfrey om at varetage FTF's 450.000 medlemmers interesser.

Den nye næstformand har hidtil været formand for FTF's udvalg om arbejdsliv, og den post overtages nu af Elisa Bergmann, der er formand for BUPL.

Forrige artikel Samsøs socialdemokrater er klar til valg Næste artikel Fhv. Alternativet-kandidat vil stifte lokalliste på Langeland