Forsvaret vandt over fnat
Andreas Krog | |
Print
SMITTE: Værnepligtige ved flere regimenter har været hårdt ramt af hudsygdommen fnat. De værnepligtiges organisation vil ikke tale offentligt om problemet. Hos Livgarden vandt man over fnatten med hjælp fra coronavirussen.
De værnepligtige i Forsvaret slås ikke kun med at klare de fysiske anstrengelser og acceptere at følge sergenternes anvisninger. I flere regimenter må de unge mennesker også kæmpe en hård kamp mod hudsygdommen fnat.
Således har Ingeniørregimentet i Skive tidligere i år måttet hjemsende en hel deling. Det samme har været tilfældet hos Jydske Dragonregiment i Holstebro. Det fremgår af et referat fra et møde for værnepligtige landstalsmænd i marts i år.
Tager det internt
Hos de værnepligtiges interesseorganisation, Værnepligtsrådet, ønsker man ikke at tale offentligt om problemerne med fnat.
”Det ønsker vi ikke at tale om i medierne. Det tager vi internt i Forsvaret,” siger Anders Rix fra Værnepligtsrådet, da Altinget ringer.
Rådet befinder sig uden for Forsvarets kommandostruktur, hvilket ifølge rådets hjemmeside sikrer at det kan arbejde uafhængigt.
Men er det ikke jeres opgave at tale de værnepligtiges sag og gøre opmærksom på problemer?
”Det ordner vi internt i Forsvaret. Fortsat god dag,” lyder det fra det tillidsvalgte medlem af Værnepligtsrådet.
Hjælp fra uventet kant
Hos Jydske Dragonregiment i Holstebro var det de nye værnepligtige, der bragte fnat ind på kasernen, da de mødte frem i februar i år. Ved hjælp af blandt andet isolation af de smittede og grundig vask af udstyr fik regimentet bugt med problemet. Det hold af værnepligtige, som startede i midten af august, har ikke været plaget af fnat.
I Den Kongelige Livgarde har man også haft sine udfordringer med fnat blandt de værnepligtige med store udbrud ad flere omgange. I foråret fik man imidlertid hjælp fra uventet kant til at besejre hudsygdommen.
”Det er korrekt at vi har haft problemer med fnat et stykke tid. Men så kom corona. Så har vi ikke haft fnat siden. Man har fået så meget mere indblik i hvad hygiejne kan betyde, at det er forsvundet,” siger pressetalsmand Thomas Helbro Reimann fra Den Kongelige Livgarde.
Brede sig hurtigt
Fnat er en stærkt kløende hudsygdom.
”Hvis man deler hjem eller seng med andre, så smitter det ved at man få miderne på sig. De graver sig ned i huden og så giver det anledning til svær kløe. Det er vældig generende. Hvis man går på efterskole eller er på en kaserne, hvor man bor tæt eller sidder på hinandens senge, så kan det brede sig hurtigt,” forklarer ledende overlæge, dr. med. Mette Deleuran fra Klinik for Hud-og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
For at komme fnat til livs er der behov for en grundig desinficering af omgivelserne. Sengetøj og lignende skal vaskes ved 60 grader eller fryses ned, mens møbler, vægge og gulve skal vaskes grundigt. Det hjælper også at skrue op for varmen og forlade stedet.
”Hvis man forlader omgivelserne tre døgn og der er relativt tørt og varmt, så skulle miderne gerne være forsvundet,” forklarer Mette Deleuran.
Psykisk påvirkede
Mette Deleuran peger desuden på, at fnat kan påvirke de smittede både fysisk og psykisk.
”Hvis man klør sig hele tiden og ikke kan finde ro, så bliver man selvfølgelig forkradset og meget forstyrret af det. Mange føler sig desuden ikke rene og bliver psykisk påvirkede af det,” påpeger Mette Deleuran.
For år tilbage blev fnat betragtet som en kønssygdom, fordi den blandt andet smitter ved seksuel kontakt. Selvom man nu ved, at fnat smitter ved almindelig, tæt omgang med andre mennesker, kan det - især hos unge mennesker - være tabubelagt at lide af fnat.
Skal vi droppe ordet "eskimo"? Se højdepunkterne fra samrådet med Joy Mogensen
Dagens overblik: Enhedslisten vil give tilskud på 100.000 kroner til køb af de første elbiler
