Forsker: Få skybrud kan skade klimaindsats

Alle, der har opholdt sig udendørs, eller fra tid til anden har skævet ud af vinduet, har bemærket, at sommerens regnvejr har været forbavsende fredsommeligt sammenlignet med de seneste års ekstremregn.

Og et dyk ned i statistikkerne, som Altinget | Teknik med hjælp fra DMI har foretaget, fortæller nu samme historie:

Mens der i 2011 blev registreret 109 skybrud, hvoraf de 80 havde karakter af såkaldt dobbelte skybrud - det vil sige, at der er faldet over 30 mm regn på 30 minutter - har 2012 indtil videre budt på 44 almindelig skybrudshændelser og blot én enkelt, der kvalificerer til at få stempet "dobbelt" på sig.

Desuden målte man i 2011 fire tilfælde af de ekstreme tredobbelte skybrud, hvor der falder minimum 50 mm på en halv time: Alle i øvrigt 2. juli, hvor den højeste halvtimes måling kravlede op på 64,8 mm.

Nykøbing Sjælland hårdest ramt
Årets hidtil kraftigste regnvejrsepisode blev registreret 14. juli, da Nykøbing Sjælland modtog 30,3 mm. Hårdt gik det også for sig, da en række jyske byer, herunder Aalborg, 6. august modtog op til 28,4 mm. Men det er også undtagelserne, der bekræfter billedet af en knap så ekstrem regnvejrsæson, fortæller klimatolog i DMI, Mikael Scharling.

"Forskellige vejrmæssige forudsætninger og kombinationen af disse bestemmer styrken af de enkelte skybrud. I år har vi været relativt "heldige" med ikke at få en kombination, hvor mange forudsætninger trækker i samme retning, der kunne resultere meget ekstreme nedbørhændelser," siger han.

Først fra 2011 har Danmark haft et landsdækkende net af automatiske nedbørsmålere, som gør det muligt at sammenligne skybrudsdata år for år.

Lav ikke samme fejl som ved snerydning
Men selv om vi de kommende år også skulle opleve rolige somre, understreger Mikael Scharling, at det på den baggrund ville være hul i hovedet at tage klimatilpasningsopgaverne op til fornyet debat.

"Man kan ikke bruge et enkelt år med et reduceret antal skybrud som argument for at ændre på klimaforandringsinsatsen. Vintrene 2006-2007/2007-2008 kontra vintrene 2009-2010/2010-2011 er et andet eksempel på, hvorfor man ikke kan planlægge efter enkelte afvigende årstider," siger han og tilføjer:

"Tænk hvis kommunerne - som de gerne ville - havde fået lov til helt at droppe beredskabet til snerydning og glatførebekæmpelse efter to milde vintre i træk."

Styrtdyk i forsikringsanmeldelser
Tal fra forsikringsbranchen viser, at man sidste år modtog i alt 90.644 skybrudsrelaterede skadesanmeldelser. Heraf stammer de 77.457 anmeldelser alene fra de fire store spillere på markedet: Tryg, Topdanmark, Codan og Alm. Brand.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension, der rekvirerer tallene hos selskaberne, har ikke samlede tal for årets regnbetingede skader. Men tal indsamlet af Altinget | Teknik viser, at samme fire forsikringskæmper i år frem til 10. august blot har modtaget 14.026 anmeldelser relateret til skybrud. Ligeledes viser tallene, at man også i 2010 modtog markant flere regnvejrsanmeldelser, end tilfældet har været det i år.

Formand for Forsikring & Pensions klimaudvalg, Torben Weiss Garne, tror ikke, at en enkelt sommers fredelige vejr kan skades brancheorganisationens arbejde med at skabe opmærksomhed om behovet for klimatilpasning.

"For de fleste husejere, men også folk der bor i lejlighed med kælderrum, er oversvømmelse af vores personlige ejendele et af de værste scenarier, vi kan forestille os at blive udsat for," siger han og vurderer, at det formentlig ville kræve, at en anden trussel voksede sig lige så stor.

Risikerer at gå i glemmebogen
Dog medgiver han, at kommunernes interesse i problematikken først er blusset op, efter at flere landsdele har mærket konsekvenserne på egen krop.

Dette indtryk deles af forskningschef i rådgiverfirmaet DHI, Ole Mark. Det er for ham tydeligst, at indsatsen er størst i byer som Århus, Odense, Greve og så København, hvor man allerede har mærket konsekvenser af ikke at være tilstrækkeligt forberedt.

"En enkelt tør sommer gør ikke, at det forsvinder fra folks radar, men kommer vi ud over en valgperiode, hvor der ikke falder ekstremregn, kan det godt risikere at gå i glemmebogen," advarer han.

Det er derfor helt centralt, at der fra politisk hold nu er lovgivning på vej, som rejser nationale krav om, at alle kommuner skal udarbejde risikokort for truslen fra oversvømmelser. Men, som Altinget | Teknik tidligere har påpeget, lægges der med den nationale handlingsplan ikke op til, at kommunerne skal underlægges foruddefinerede krav for, hvor hyppige og voldsomme oversvømmelser man kan acceptere.

Krisestemning gør budskab sværere at sælge
"Jeg er da også bange for, at hvis loven ikke kommer igennem, så risikerer vi at havne i situationen, hvor det er udmeldt en ad hoc-strategi, som det så er op til byrådsmedlemmerne i de enkelte at følge eller ej," vurderer Ole Mark, som indtil videre fornemmer bred politisk opbakning til emnet.

Hvor bred opbakningen i sidste ende er, når politikerne til efteråret skal stemme om at lade stigninger i spildevandstaksterne finansiere nye klimatiltag, er for tidligt at spå om.

Men ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som sammen med sine kolleger er i færd med at lægge sidste hånd på den store valgundersøgelse efter sidste valg, gennemsyres den offentlige debat aktuelt af en krisedagsorden, som kan gøre det svært at trænge igennem med andre, udgiftskrævende, budskaber.

"Politikerne havde måske en lidt nemmere befolkning at have med at gøre for fem år siden, end de har i dag, hvor danskerne er mere optagede af initiativer, der er med til at skabe vækst," vurderer Jørgen Goul Andersen.

Kbh: Godt med fred og ro
I København frygter den ansvarlige for kommunens klimatilpasningsindsats, områdechef i center for park og natur, Lykke Leonardsen, nu ikke, at tørre somre risikerer at spænde ben for opgaven.

"Vi er godt klar over, hvordan vi skal gribe udfordringen an, så for os er det ganske dejligt med fred til at implementere projekterne i god ro og orden," fortæller hun.

I juni, juli og august har kommunen haft enkelte skybrudsvarslinger, som har givet anledning til at teste beredskabet, men ikke egentlige skybrud. Og hun kan ikke forestille sig, at et par ekstremregnfattige årgange kan skade politikernes engagement.

"Vi har aldrig haft en forventning om at opleve 2. juli en gang årligt. Men det er klart, at hvis der ikke sker nævneværdige oversvømmelser de næste 10 år, så vil det uværgerligt rykke længere ned i befolkningens bevidsthed," siger Lykke Leonardsen.

red@altinget.dk