Forsker bag nyt studie: "Om en kommune har mange eller få håndboldhaller har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne er"
Antallet af offentlige idrætsanlæg har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne borgere er i landets kommuner, viser nyt studie fra SDU. Hal to eller tre tilgodeser kun dem, der bruger hallerne i forvejen, lyder det.
Selvom Københavns og Frederiksberg Kommune har klart færrest idrætsanlæg per indbygger, er de voksne borgere i de to kommuner ikke mere inaktive end andre danskere.
Og billedet er langt fra enestående, viser et stort SDU-studie baseret på svar fra 163.000 fra alle landets kommuner.
"Om en kommune har mange eller få håndboldhaller har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne er," siger Jens Høyer-Kruse, der er adjunkt ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU.
Han har udført det store studie sammen med professor Bjarne Ibsen og lektor Elmose-Østerlund. Og forskerne kan se, at der er stor forskel på, hvor meget de voksne borgere i landets kommuner bevæger sig. Men det er ikke antallet af tennisbaner og håndboldhaller, der er årsagen til resultatet, lyder det.
“Antallet af faciliteter har en meget lille forklaringsfaktor i forhold til de individuelle faktorer som køn, alder og socioøkonomisk status,” siger Jens Høyer-Kruse.
"Der er ikke meget, der tyder på, det virker at bygge hal to eller hal tre. Det tilgodeser kun dem, der bruger hallerne i forvejen,” fortsætter han.
Voksne er mindre afhængige af anlæg
Forklaringen er, at voksne i højere grad dyrker aktiviteter som løb og cykling, lyder det.
"Mange af de aktiviteter voksne dyrker er I mindre grad facilitetsafhængige,” siger Jens Høyer-Kruse.
Studiet offentliggøres få måneder efter, at regeringen præsenterede en plan, der giver Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune mulighed for at øge anlægsrammen med samlet en milliard kroner frem mod 2030. Og Jens Høyer-Kruse understreger, at studiet på ingen måde overflødiggør arbejdet med at sikre flere idrætsanlæg i de to hovedstadskommuner.
"Den her undersøgelse er baseret på voksne, og jeg vil gerne understrege, at for børn er det noget helt, helt andet," siger Jens Høyer-Kruse.
Danske børn er nemlig enormt aktive i foreningsidrætten. Voksne går også til aktiviteter i klubber og foreninger, men det er kun syv procent af de voksne danskere, som henter al deres motion og bevægelse i foreningsregi.
“Den organiserede idræts rolle i det samlede billede er forholdsvis lille og også mindre, end vi går og bilder os selv ind," siger Jens Høyer-Kruse.
Støjberg-sagen fortalt med citater fra styrelsesansatte: “Vi redder dem, og så skulle takken være, at vi ikke forstod en instruks”
Lisbeth Bech-Nielsen: Vi vil ikke presse folk på pengepungen for at få dem i arbejde
