Formandsvalg i HK: Martin Rasmussen vil finde nye medlemmer på de videregående uddannelser

Martin Rasmussen, der i dag er næstformand i HK Danmark, vil gå på jagt efter nye medlemmer på de videregående uddannelser, hvis han lørdag vinder formandsvalget i HK. Her stiller han op mod næstformanden i HK/Privat, Anja C. Jensen. Altinget sætter de kommende dage fokus på formandsvalget.  

Martin Rasmussen husker stadig tydeligt, hvordan han som barn hjalp sin farmor, der var kasserer i det daværende Dansk Tekstil og Beklædningsforbund i 1970’erne.

Når han sad på hendes fagforeningskontor, skulle han hjælpe med at klistre frimærker ind i medlemsbogen som bevis for, at medlemmerne havde betalt deres kontingent.

”Og hvis nogle havde glemt det, lagde min farmor ud, så ikke de skulle miste deres dagpenge. Der var en stærk følelse af fællesskab,” husker den nu 51-årige fynbo. 

Login