Han skal rådgive politikerne om unges mistrivsel. Nu deler han sine tanker: De unge tror, livet kan leves, uden det gør nas

Nutidens unge er opvokset med en opfattelse af, at man kan gå igennem livet uden skrammer, og når de oplever modgang, har de kun sundhedsvæsenets diagnostik som det eneste sprog og den eneste værktøjskasse til at hjælpe sig.

I værktøjskassen mangler de et sprog for, hvordan de oplever deres egen eksistens, og de udfordringer der helt grundlæggende er en del af at være menneske.

Det er kernen af analysen af den voksende mistrivsel, som formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, har gjort sig efter de første seks måneder af kommissionens 18 måneders levetid. 

{{toplink}}

Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole, mener, at vi i dag som samfund mangler at have et anliggende med de unge. De er efterladt et sted, hvor holdepunkterne i deres liv er karakterer, forbrug og likes – og det skal der laves om på.

Den kommission, han nu er formand for, skal komme med anbefalinger, der "understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod," som det hedder i kommissoriet.

Kommissionen udkommer først med sine anbefalinger i slutningen af 2024, men han har sagt ja til at lufte sine første opdagelser og idéer for Altinget.

Diskussionen skal dekoloniseres

Rasmus Meyers tanker i kommissionsarbejdet kredser for tiden særligt om, at diskussionen om unges mistrivsel er ved at gå i stå, fordi selve begrebet "mistrivsel" er så bredt, at det ikke kan bruges til at designe konkrete indsatser ud fra.

Derfor skal kommissionen arbejde med at skabe nye definitioner for, hvad mistrivsel er, og hvad der ikke kan betegnes som mistrivsel – og alt der ligger i spektret mellem de to poler.

Hele diskussionen om mistrivsel "vristes fri" fra det sundhedsfaglige sprog, mener han:

"Vi vil gerne prøve at definere en fælles trivselsforståelse, og vi vil også gerne prøve at vriste denne her diskussion fri, således at det ikke alene bliver en sundhedsfaglig, psykologiseret diskussion," siger Rasmus Meyer.

Det er ikke, fordi psykologer og psykiatere skader sagen. Der er unge, der skal have hjælp af sundhedsvæsenet, siger Rasmus Meyer.

Men vi bruger den sundhedsfaglige forståelsesramme til at forstå et samfundsproblem som er mere bredspektret, og derfor bliver unge, der ikke er syge, også en del af diskussionen. Det skal der laves om på, mener han:

"De der sundhedsfaglige, psykologiserede termer, de kan noget. Men der er også noget, de ikke kan. Vi har en lang tradition for livsoplysning, pædagogik og dannelse. Og jeg tror, det er nogle af de discipliner, vi skal have frem i bussen, hvis vi skal løse nogle af de her udfordringer."

Han pointerer, at diskussionen om mistrivsel har været frugtbar for samfundet. Indtil videre. Men skarpere definitioner skal bringe diskussionen videre:

"Hvordan kan vi give børn og unge et sprog for at begribe sig selv, som ikke er et reduceret, psykologiseret sprog, hvor man kun forstår sig selv som enten sund eller syg?" siger han.

En tilværelse med horisont

Kommissionen skal med Rasmus Meyer i front også forsøge at anvise løsninger på, hvad det er, de unge mangler i deres liv. Det forsøger han at sætte sine ord på:

"Når man kigger på mange børn og unge i dag, kan man spørge sig selv, hvorfor fylder likes, forbrug og karakterer så meget? Det gør det jo, fordi der i mange børn og unges liv ikke er andet," siger han.

I Rasmus Meyers forståelse er det dog ikke de unges egen skyld, at sociale medier og karakterræs fylder i deres liv. Det er samfundet, og de unges forældre, der har overdraget deres værdier til dem.

Han mener, at unge i dag har fået en forståelse af, at det gode liv er et uden bump på vejen. Men det er en forkert opfattelse:

"Jeg tror, vi som samfund er nødt til at korrigere den forestilling, at det er muligt at gå igennem tilværelsen, uden at det gør nas. Den har vi givet en hel generation af børn og uge. Men det lader sig ikke gøre," siger han.

For at klare sig hen over svære perioder i livet, mener han, at det kan hjælpe, hvis unge har en "horisont" til deres tilværelse.

Det kan være noget, den unge gør eller et fællesskab, som giver tilværelsen mening på et højere plan. Det skal samfundet understøtte:

"Det kan være, at man er U13-træner i den lokale fodboldklub. Det kan være, at man spiller en rolle nede hos Søspejderne. Altså, den horisont kan se vidt forskellig ud. Som samfund kan vi godt pege på, at skal du igennem det her liv, så behøver du en mening til din tilværelse," siger han.

Her vender vi tilbage til pointen om, at selve sproget for de unges mistrivsel er for fattigt. Det giver hverken rum til nuancer eller skelnen mellem grader af mistrivsel. Og den låste debat kan låses op, hvis unge får et bedre sprog for at forstå dem selv, mener Rasmus Meyer:

"Hvor kan man hente et sprog for at forstå sig selv? Som ikke er det der binære sprog: 'sund eller rask'? Det kan man jo blandt andet i kirken. Men det kan man også i højskolesangbogen, kunsten, civilsamfundet og alle mulige andre steder," siger han.

Den sociale slagside

Det er også vigtigt for Rasmus Meyer at slå fast, at han vil holde fokus på den sociale slagside, han mener, der er i diskussionen om mistrivsel.

"Hvis vi ikke holder tungen lige i munden, så kan man godt komme til at glemme, at det er de børn og unge som kommer fra i forvejen marginaliserede, udsatte hjem, som også i forhold til mistrivsel har mest at slås med. Og det ligger mig faktisk meget på sinde, at vi husker det."

Hans pointe er, at den aktuelle snak om mistrivsel er ny for middelklassens børn, men at mistrivslen altid har været til stede hos udsatte grupper af unge.

"Jeg synes, det er vigtigt at vi som samfund har et blik for, at ja, der er noget nyt og anderledes på spil, som berører bredere, og som udfordrer middelklassens børn på en måde, vi ikke hidtil har set. Men der er stadig nogen i bunden af samfundet, der slås med udfordringer, som de også sloges med for 10, 20, 30, 40, 50 år siden."

Trivselskommissionen skal komme med sine anbefalinger i udgangen af 2024.

chris@altinget.dk