Formand for Politiforbundet stopper og får stilling i Kriminalforsorgen

Claus Oxfeldt stopper som forbundsformand for Politiforbundet og bliver ny områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Efter 35 år i dansk politi, og mere end syv år som formand for Politiforbundet, har Claus Oxfeldt valgt at stoppe som forbundsformand. 

Det skriver Politiforbundet i en pressemeddelelse

"Det er selvfølgelig vemodigt efter så mange år at forlade Politiforbundet. Men jeg er glad og stolt over alle de flotte resultater, vi sammen har opnået for vores mange medlemmer," siger Claus Oxfeldt i pressemeddelelsen. 

Claus Oxfeldt tiltræder fra 1. januar som områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen Hovedstaden - et job, som han kalder en "enestående mulighed".

#I Kriminalforsorgen er man nu i gang med store ændringer på det sikkerhedsmæssige område. Det bliver spændende at blive en del af den proces," siger han. 

Claus Oxfeldt blev uddannet politiassistent i 1990 og har færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse i 2012.

Forrige artikel Stephanie Lose er gået i corona-isolation Næste artikel Hans Redder er ny politisk redaktør for Berlingske