Formand for ekspertgruppe: Sådan får vi flere demokratiske virksomheder i Danmark
Danmark mangler demokratiske virksomheder, mener Louise Mogensen. Hun er formand for regeringens ekspertgruppe for demokratiske virksomheder, der netop har præsenteret ni anbefalinger på området. En af anbefalingerne for at få flere demokratiske virksomheder er at skabe en ny model, der skal sikre muligheden for at lave generationsskifte til medarbejdere.
Danmark halter bagefter på antallet af demokratiske virksomheder i forhold til andre lande.
Det mener formanden for regeringens ekspertgruppe og direktør i Forenet Kredit, Louise Mogensen, der vil problematikken til livs med ni nye anbefalinger, som hun netop har præsenteret på et pressemøde med erhvervsminister Simon Kollerup (S).
”Vi kan i ekspertgruppen konstatere, at Danmark nærmest ikke har nogen demokratiske virksomheder sammenlignet med udlandet. Vi har brug for alle virksomhedstyper, hvis vi skal have en stærk og sund erhvervsudvikling i hele landet,” siger hun og tilføjer:
”Det er som om, at muligheden for at oprette en demokratisk virksomhed er blevet glemt og ikke indgår i vores system.”
Ifølge Louise Mogensen er kun 1 ud af 100 nye danske virksomheder i dag demokratiske.
Demokratiske virksomheder har typisk et dobbeltformål, hvilket vil sige, at de har et formål udover at tjene penge, forklarer hun. Samtidig foregår beslutningerne i virksomheden på en demokratisk måde, lyder det.
Louise Mogensen har stor tiltro til, at alle anbefalingerne kan implementeres.
"Vi ser gode muligheder for, at det bliver gennemført. Det er et bredt politisk flertal, som har nedsat ekspertgruppen. Jeg håber, at politikerne kan se, at det er brede og velforankrede anbefalinger, som er lige til at gå til," siger hun.
”Loven har nogle konstruktionsfejl”
En af de mest centrale anbefalinger er i Louise Mogensens øjne at etablere en ny model for at generationsskifte danske virksomheder.
Ekspertgruppen opfordrer til, at der etableres en ny ejermodel, som gør det nemmere og mere ligeværdigt at lave generationsskifte til en medarbejderejet virksomhed.
Louise Mogensen ser en mulighed for at omforme en tidligere lov om medarbejderinvesteringsselskaber, der i december 2014 blev vedtaget som et forsøg på at redde et slagteri på Bornholm.
Men hun er ikke bekendt med, at loven er blevet anvendt siden.
”Vi har faktisk en lov, som kunne anvendes, men den bliver ikke anvendt i dag, og det er nok, fordi at loven har nogle konstruktionsfejl, hvis den altså skal anvendes til at muliggøre anbefalingen fra ekspertgruppen,” siger hun.
Ekspertgruppen foreslår konkret, at Danmark lader sig inspirere af den såkaldte EOT-model fra Storbritannien, som står for ”employé ownership trust”. I Storbritannien har modellen ført til, at der er blevet omdannet mange virksomheder til medarbejderejede virksomheder.
Formanden slår dog fast, at modellen ikke skal kopieres én til én.
”Med denne anbefaling tror vi, at den engelske EOT-model kan tilpasses til den danske lovgivning, og at den mulighed bliver åbenbar for nogle mennesker, som ønsker at trække sig tilbage,” siger hun.
{{toplink}}
Lige skattevilkår
En af hovedpointerne ved modellen er, at overdragelsen til et medarbejderejet selskab skal kunne foregå på samme skattemæssige vilkår, som der gælder familieoverdragelse eller ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde.
”Man skal have samme muligheder, hvis man vælger at gå den demokratiske vej. Hvis man fik medarbejderejede virksomheder ind under samme vilkår, ville der være ligestilling i forhold til andres overdragelse,” siger hun.
At overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond er nemlig ikke demokratisk, understreger hun.
Ved at sikre skattemæssig ligestilling, håber hun, at flere virksomhedsejere fremadrettet vil overveje at overdrage en virksomhed til en medarbejder frem for en erhvervsdrivende fond.
”Hvis det etableres, tror vi på, at det vil få denne model til at flyve,” lyder det.
Ingen retningslinjer til ledelse
Et andet stort behov for demokratiske virksomheder er at få nogle konkrete retningslinjer for ledelse ifølge Louise Mogensen.
"Vi har hørt fra flere, der vil starte virksomhed op og fra eksisterende demokratiske virksomheder, at de har kæmpet med at finde ud af, hvad der er de bedste anbefalinger for den måde, man indretter sig på ledelsesmæssigt," siger hun og tilføjer:
"Ligesom der findes en komité for god selskabsledelse og en komité for god fondsledelse, synes vi også, at der skal være en komité for god ledelse af demokratiske virksomheder."
Ekspertgruppen anbefaler konkret, at der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger om god ledelse for demokratiske virksomheder.
Tvivl kan for eksempel opstå, når rigtig mange kunder eller medlemmer i fællesskab ejer virksomheder, forklarer hun.
"Medejere i forbrugerejede virksomheder kan for eksempel kæmpe med en tvivl, om der er en reel følelse af medejerskab. Derfor mener vi, at der skal være et konkret forum for at dele den viden og give erfaring videre, ligesom der er for alle andre virksomhedstyper," siger hun.
Dagens overblik: Regeringen vil reservere hver fjerde studieplads til kvote 2, og Energistyrelsen går i 'early warning'
Efter afsløringer om københavnsk ngo: Nu kræver parti svar
