Fona-direktør rykker frem i ridderrækkerne

Michael Kjær, der er formand for Dansk Erhverv og administrerende direktør i F Group A/S, som samler Fona og Elektronik-Centret, er blevet benådet med ridderkorset af 1. grad. 

Michael Kjær bærer som ridder af Dannebrog allerede et ridderkors, og nu benådes han yderligere med ridderkorset af 1. grad.

Micheal Kjær er administrerende direktør i F Group A/S, der blandt andet står bag alle Fona-butikkerne, og hos Dansk Erhverv sidder han på formandsposten.

I et portræt i Berlingske Business bekriver hans kollega her, Dansk Erhvevs administrerende direktør, Jens Klarskov, ham som en opmærksom mand.

"Han har en oprigtig interesse for andre mennesker. Han er sådan en, der bare husker navnene på kollegaernes ægtefæller og børn. Han er et utroligt sympatisk væsen," lød det i protrættet.

H.M. Dronning Margrethe tildelte ham ridderkorset af 1. grad 21. april 2015.

Forrige artikel Ny kandidat melder sig hos Nationalpartiet Næste artikel Ny chef for Strategi og Public Affairs i Odense Kommune