K-kandidat: S-borgmester på Frederiksberg har betydet færre varme hænder
Siden Socialdemokraterne overtog borgmesterposten på Frederiksberg, har borgerne fået færre penge på lommen og færre varme hænder. Vi er nødt til at tage en reel debat om, hvordan vi bedst bruger skatteborgernes kroner, skriver folketingskandidat Anders Havelund Krøyer (K).
Der er ikke gået meget mere end et lille års tid, siden Frederiksberg Kommune på historisk vis fik en ny politisk ledelse.
Efter over 100 år med en konservativ borgmester skiftede farven fra grøn til rød. Desværre også på bundlinjen for borgerne.
Nu skal de nemlig til at betale en højere skat.
Frederiksberg har ellers tidligere været den kommune i landet med den laveste kommunalskat. Den tid er forbi nu. Man skulle tro, at en højere skat ville betyde mere velfærd. Det er den klassiske fortælling, som Socialdemokratiet fortæller gang på gang: Der er ikke råd til en lavere skat, fordi det betyder, at man vil skulle skære i velfærden.
Det er bare ikke sådan virkeligheden ser ud. Der er ikke en én-til-én sammenhæng mellem de to. Og det viser Frederiksberg Kommune sig at være et glimrende eksempel på.
Færre varme hænder i Frederiksberg Kommune
Siden Socialdemokratiet overtog styringen af kommunen, og dermed også overtog ansvaret for den økonomiske retning for Frederiksberg, er der ikke blevet flere varme hænder. Der er tværtimod blevet færre i perioden fra januar 2022 og til juni 2022.
Så mens borgerne kan se frem til at betale 0,67 procent mere i skat, skal de samtidigt tage til takke med mindre velfærd.
Data fra KRL viser, at der i perioden januar 2022 til juni 2022 har været en stigning i antallet af administrative medarbejdere i Frederiksberg Kommune, samtidigt med at der har været et fald i antallet af medarbejdere, som leverer de faktiske velfærdsydelser.
Som eksempler kan nævnes et fald på 8,6 procent for sygehjælpere; et fald på 3,4 procent for social og sundhedshjælpere og et fald på 4,9 procent for fysioterapeuter.
Besparelserne på disse områder vil komme til udtryk i form af sommerferielukning i daginstitutionerne, en midlertidig ændring til en 50/50-andel mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere med mere.
På den anden side har der været en stigning i antallet af kolde hænder. Der er en stigning på 11,8 procent for jurister og økonomer ansat i kommunen; 8,6 procent for specialkonsulenter og hele 41,2 procent for jobkonsulenter og vejledere.
Skattekroner skal ikke gå til kolde hænder
Når vi taler om vigtigheden af det danske velfærdssamfund, så taler vi ikke om dem, der sidder på kontorerne. Vi taler om dem, der er i øjenhøjde med borgerne. Dem, der hjælper med at få hverdagen til at hænge sammen for de borgere, som har brug for det – om det er de nybagte forældre eller pensionisten.
Velfærden skal være til gavn for borgerne. Derfor er det mig også virkelig en gåde, at Socialdemokratiet holder så hårdt på, at mere er bedre – uanset hvad der bliver mere af.
Der er alt for meget bureaukrati i vores velfærdssamfund – både på kommunalt og statsligt niveau.
Det kan ikke nytte noget, at vi ikke kan tage en salig og reel debat om, hvordan vi bedst bruger borgernes skattekroner. Der er ikke nogen danskere, som er tjent med, at deres hårdt tjente indkomster går til overflødigt papirarbejde i stedet for reel velfærd.
Besparelserne i den offentlige sektor skal ske på de kolde hænder – på bureaukrati og administration – ikke på de varme hænder.
Jeg håber, at vi frem mod valget kan få en saglig debat om, hvordan vi skal prioritere danskernes penge. Men med Socialdemokratiets skræmmekampagner om Konservatives økonomiske politik, kan jeg godt have min tvivl.
{{toplink}}
3F: Det kræver styrket kontrolindsats at få bugt med fusk, vold og trusler i byggebranchen
Professorer om “Danmark kan mere III”: Det er katastrofalt og historieløst at skære på djøf'ere
