Folkemødet forstærker efter generalforsamling

Syv nye medlemmer er valgt til Foreningen Folkemødet efter foreningens generalforsamling.

Foreningen Folkemødet afholdt generalforsamling 10. april 2018 og valgte her syv nye medlemmer. 

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse

Bornholms Regionskommune besluttede at lægge drift og udvikling af Folkemødet over i Foreningen Folkemødet i 2016.

Foreningen har således stået i spidsen for Folkemødet i to år, og i 2017 formåede den at levere et overskud på lige over en halv million kroner. 

På generalforsamlingen blev det udover indlemmelsen af de nye medlemmer besluttet, at foreningen skal opbygge en egenkapital, der svarer til 25 procent af Folkemødets omsætning. 

De syv nye medlemmer er:

  • Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
  • Lene Frigaard, sektionsleder på Bornholms Hospital og formand for Allinge-Sandvig Gymnastikforening.
  • Susanne Hegelund, partner i Hegelund & Mose.
  • Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte og generalsekretær for CARITAS Danmark.
  • Esben Danielsen, direktør i Lokale- og Anlægsforeningen og tidligere innovationsdirektør i Roskilde Festival Gruppen.
  • Olav Hesseldahl, co-founder og direktør i Ungdomsbureauet samt Ungdommens Folkemøde.
  • Allan Hansen, administrerende direktør i Nordisk Film og koncerndirektør i Egmont Nordisk Film.

Foreningens bestyrelse blev desuden genvalgt uden modkandidater og består fortsat af:

  • Michael Valentin (bestyrelsesformand), administrerende direktør for Akademikernes Ambitiøse A-kasse.
  • Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms Regionskommune.
  • Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for KR Foundations og Berlingske Media, tidligere EU-kommissær og folketingsmedlem.
  • Vibe Klarup, direktør for Hjem til alle og tidligere direktør for Psykiatrifonden og Danner, tidligere formand for Frivilligrådet.
  • Mikkel Marschall, kok og grundlægger af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.
  • Bruno Månsson, advokat med speciale i almennyttig virksomhed og festivaler. Indehaver af Paragraf Plus.
Forrige artikel Lisbeth Knudsen bliver medlem af Niras' bestyrelse Næste artikel Her er de nominerede til Publicistpriserne