Første flueben i forsyningsstrategien
AFTALE: Mandag lavede regeringen en bred aftale om ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne, som sigter efter besparelser på 600 millioner kroner årligt. Og dermed kunne Lilleholt sætte sit første flueben i forsyningsstrategien.
En bred politisk aftale om ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne gav mandag energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mulighed for at sætte første hak i forsyningsstrategien.
Aftalen, som rummer alle partier med undtagelse af Alternativet og Liberal Alliance, sigter efter at effektivisere elnetvirksomhederne og sænke elregningen for husholdningerne og virksomhederne med 600 millioner kroner årligt.
”Der er bred politisk enighed om at indføre en moderne økonomisk regulering af elsektoren med loft over priserne og løbende krav om effektiviseringer og høj forsyningssikkerhed, som regeringen nu vil arbejde videre på at udbrede til andre dele af forsyningssektoren til gavn for forbrugerne og virksomhederne,” siger Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.
Letteste del af strategien
Energi-, forsynings- og klimaministeren sælger aftalen som udtryk for, at arbejdet med at omsætte forsyningsstrategien til en række politiske forlig nu for alvor er kommet i gang.
Dog skal man huske på, at aftalen i høj grad bygger på Elreguleringsudvalgets anbefalinger fra december 2014. Og vurderingen i ministeriet og blandt aktørerne har da også været, at netop elnetvirksomhedernes fremtidige vilkår ville være lettest at nå til enighed om.
Det kom også til udtryk i oktober måneds lovkatalog. Her var reformen af elsektoren det eneste forslag fra regeringens forsyningsstrategi, der var fundet plads til. Og resten af strategien er stadig sparket til hjørne som følge af statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at udskyde forhandlingerne om 2025-planen til efter finansloven.
Lilleholt: Elselskaber får stærkere incitamenter
Men tilbage til den konkrete aftale. I aftalen lyder det, at prisen for levering af el fremover vil blive tættere koblet til elnetvirksomhedernes faktiske udgifter, og at sektoren blandt andet vil blive mødt af løbende effektiviseringskrav, der tager udgangspunkt i sammenligninger mellem de dyreste og billigste elnetvirksomheder.
Hvis en elnetvirksomhed gør det bedre end effektiviseringskravene, får den lov at få gevinsten i en kortere periode. Og ifølge Lars Christian Lilleholt giver den nye regulering dermed et stærkt incitament for elnetvirksomhederne til at effektivisere det de kan, men sikrer samtidig, at effektiviseringerne på den lange bane tilfalder forbrugerne.
”De fleste danskere går næppe og tænker over, hvordan deres el bliver leveret, og om prisen er rimelig. Derfor er det vigtigt, at vi politikere tager de ansvarlige beslutninger, der sikrer, at danskerne – også i fremtiden – kan regne med en stabil levering af elektricitet til den lavest mulige pris på langt sigt,” siger han.
Glæde og bekymring
I Dansk Energi tager administrerende direktør Lars Aagaard positivt imod aftalen. Men minder om, at det haster med at få de sidste elementer af arbejdet på plads, så den nye lovgivning kan træde i kraft.
"Det er positivt, at et bredt udsnit af Folketinget nu er samlet om et afbalanceret grundlag for fremtidens regulering af danskernes elnet på det principielle niveau. Men der ligger et stort, ja nærmest et bjerg af arbejde foran os med at udfylde rammen, så den kommer både nuværende og fremtidige elkunder til gode. Og vi har travlt, for så længe reguleringen er under udarbejdelse, skabes der usikkerhed, hvilket gør det svært at disponere i sektoren," siger han.
Lars Aagaard pointerer, at i en kapitaltung sektor, som hvert år foretager langsigtede milliardinvesteringer, ligger djævlen i detaljen. Derfor må branchens og elkundernes endelige dom afvente udmøntningen af aftalens principper.
"Når en branche på en gang stilles over for både en ny benchmarkingmodel, individuelle krav til selskaberne og nu også som noget helt nyt et generelt krav, bliver vi naturligvis bekymret. Man risikerer at lave dobbeltregulering, og ende med at afkræve selskaberne de samme effektiviseringer flere gange. Det kan man af indlysende årsager ikke," siger han.
Sådan fordeles satspuljen på beskæftigelsesområdet
Her kan du opleve det amerikanske valg
