Fødselsdag: Jens Maibom Pedersen fylder 60 år

Jens Maibom Pedersen, formand, KFUM's Sociale Arbejde, forstander, Diakonhøjskolen fylder 60 år i dag. Altinget bringer i dagens anledning her et kort fødselsdagsinterview.

Jens Maibom Pedersen
Jens Maibom Pedersen

 

Hvad er du allermest optaget af lige nu på dit arbejde?

Jeg er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus - og her bor professionsbacheloruddannelsen i diakoni og socialpædagogik. Dén fokuserer fra første studiedag på arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Så jeg er til stadighed optaget af udsathedens mange forskellige ansigter, og gør hvad jeg kan for at holde mig ajour med virkeligheden. Herudover er jeg naturligvis optaget af studieoptag, den nye regerings uddannelsespolitik, økonomi - og at være med til at skabe et godt uddannelsesmiljø.

 

Hvad bliver din vigtigste arbejdsmæssige udfordring det kommende år?

Diakonhøjskolen er en selvejende uddannelsesinstitution og fylder 100 år i 2020. Dét sætter sin egen dagsorden, og dén vil vi gerne bruge til at gøre opmærksom på diakoniens og socialpædagogikkens afgørende samspil. At være selvejende uddannelsesinstitution er ingen selvfølge, og det er en konstant udfordring at være med dér, hvor "tingene sker". Herudover har vi gang i byggeplaner, nye samarbejdsflader og nye kursustilbud. Og det allervigtigste: at være til at skabe et godt uddannelsesmiljø.

 

Hvordan skal du fejre din fødselsdag?

Jeg skal fejre min fødselsdag i sommerhuset med kone, børn, sviger- og børnebørn. Og skulle der blive mulighed for det, vil jeg sætte mig på min bænk "og lade verden komme til mig"...




CV

Navn: Jens Maibom Pedersen
Alder og fødested: 60 år,
Titel: formand, KFUM's Sociale Arbejde, forstander, Diakonhøjskolen
Uddannelse: Cand. theol. (Aarhus Uni.)

Læs mere
Forrige artikel Fødselsdag: Mette Terkelsen fylder 60 år Næste artikel Lea Korsgaard fylder 40 år: Hvad skal der ske nu med Zetland?