FN-direktører om et splittet Europa: Menneskeheden taber, når polarisering vinder
De europæiske valgresultater har vist os, hvad vælgerne mener om verden i dag. Men hvis ulighed og polarisering er problemet, er løsningen investering i udvikling, skriver Camilla Brückner og Henrik Fredborg Larsen.
Verden er splittet. Europa konfronteres nu med resultaterne af en mere polariseret "os mod dem"-politik, der har bundfæstet sig i det politiske landskab og blandt de europæiske vælgere.
Men hvad bliver konsekvenserne?
Vil en modreaktion mod en kollektiv klimaindsats true vores fremtidsudsigter? Undergraver den stigende nationalisme det tiltrængte, internationale samarbejde? Vil nedskæringer i global udvikling resultere i øget migration, mindre tillid og flere krige?
{{toplink}}
Valg alene kan ikke forudsige nogen af disse scenarier. Men resultaterne er en lakmusprøve på, hvordan samfund, både borgere og regeringer, reagerer på den stigende polarisering.
Polarisering er indgroet i hele Europa og i hele verden. Den er indlejret i vores økonomier, vores samfund og vores politik.
Det er en af vor tids største udfordringer, fordi den blokerer for den kollektive handling, der er nødvendig for at bekæmpe de globale, indbyrdes forbundne kriser, vi står over for – klimaforandringer, fattigdom, konflikter og pandemier. Samarbejde på tværs af og inden for lande er afgørende for at tackle disse.
Ynglepladsen for populistiske bevægelser
Man kan derfor undre sig over den øgede opbakning til strømninger, der er fjendtlige overfor global samarbejdspolitik.
Det sker samtidig med, at vi ser en stigende ulighed verden over. Og når uligheden stiger, falder tilliden til regeringer.
På verdensplan føler hver anden person, at de ikke har indflydelse på deres liv, og to ud af tre mener ikke, at deres stemme bliver hørt i det politiske system.
Resultatet er, at millioner af mennesker føler sig afmægtige og utålmodige efter forandring. Den perfekte yngleplads for populistiske bevægelser.
Det særligt forvirrende er, at denne polarisering finder sted i en ultraforbundet verden. Af de omkring 400 millioner mennesker, der har haft mulighed for at stemme ved EU-valget, bor ingen i et land eller en region, der er selvforsynende.
Hver eneste region i verden er afhængig af import fra andre regioner for mindst 25 procent af deres vigtigste varer og tjenester.
Men hvis ulighed og polarisering er problemet, er løsningen investering i udvikling. Det omfatter en styrkelse af effektive regeringssystemer og bedre inddragelse af befolkningen.
Det inkluderer fredelige, troværdige og inkluderende valg, der fremmer den demokratiske dialog i hverdagen og sikrer at magthaverne kan stilles til ansvar. Dette er et vigtigt emne i 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning i 72 lande kan gå til stemmeurnerne.
Menneskeheden taber, når polariseringen vokser
UNDP og EU – inklusiv Danmark – har, som to af de største leverandører af valgstøtte på verdensplan, arbejdet med over 100 lande og yder en lang række former for støtte.
Blandt andet hjælp til at styrke demokratiske institutioner som parlamenter, domstole og valginstanser samt fremme af kvinders og unges politiske deltagelse til at sikre gennemsigtighed og bekæmpe mis- og disinformation.{{toplink}}
En ting er sikker: Polariseringen vokser. Ikke blot i Europa, men overalt i verden. Den er nu i fremmarch i to tredjedele af verdens lande.
Men hvad der så skal ske, er det store spørgsmål. Det er nu, der skal fremsættes lovforslag, debatteres og udstikkes en kurs for fremtiden.
Det vil kræve et fortsat engagement fra borgere, regeringer, FN, civilsamfundsorganisationer og medier – også efter valget.
EU-valget har vist os, hvad vælgerne mener om verden i dag, men vores kollektive forpligtelse til internationalt samarbejde skal vi kæmpe for hver dag.
Vi har ikke brug for valg til at fortælle os, at menneskeheden taber, når polarisering vinder.
Frustreret opposition revser Heunicke: Din plan gør ingen forskel for det nødlidende havmiljø
Ungeaktører i opråb: I vil gerne tale om de unge på Folkemødet – hvad med også at lytte?
