Flugten fra folkeskolen er taget til: "Det er ulige vilkår"
I en række kommuner går op mod hver tredje elev i fri- eller privatskole. Kommunalpolitikere peger på skolelukninger og presset økonomi som forklaring på fravalg af folkeskolen. "Kommunerne skal sikre, at folkeskolen er et reelt alternativ til privatskolerne," siger professor, men anerkender, at opgaven er svær.
Flere og flere forældre vælger en fri- eller privatskole til deres barn, og udviklingen er de seneste år gået stærkt.
"Flugten er taget til. Det går hurtigere, end det har gjort før, og det er alarmerende," siger professor Kurt Houlberg fra Vive på baggrund af nye kommunetal.
Andelen af elever, der fravælger folkeskolen, er i de sidste 15 år steget lige så meget som i de foregående 40 år.
Hvis stigningstakten fortsætter på dét niveau, tegner der sig en dyster fremtid for folkeskolen, siger Kurt Houlberg:
"Hvis elevgrundlaget svækkes yderligere, er det svært at sikre skoler af en størrelse, som giver ordentlige betingelser, fagligt og økonomisk. Og hvis vi maler med en bredere pensel, vil det give stigende udfordringer med sammenhængskraften, hvis en stor del af folket faktisk ikke går i det, vi kalder en folkeskole."
Hvor ligger smertegrænsen?
"Det kan jeg ikke sætte tal på, men det er en vigtig samtale at have som samfund. For på et eller andet tidspunkt giver det ikke længere mening at tale om det som en fælles folkeskole."
På landsplan går næsten 20 procent af eleverne i privatskole, og i nogle kommuner drejer det sig om mere end hver tredje elev.
Selvforstærkende
Stigningen er i de sidste 15 år især sket i landets yderkommuner.
Det gælder særligt i en række sjællandske kommuner, viser Vives kommunetal.
I Ringsted Kommune er andelen af elever, der fravælger folkeskolen, steget fra 14,1 til 30,5 procent siden 2007.
En ny skolestruktur fra 2012 er en stor del af forklaringen, ifølge Mette Ahm-Petersen (S), formand for Undervisnings- og Fritidsudvalget:
"Det passer med, at man lukkede tre landsbyskoler, som så genopstod som friskoler. Og så har vores folkeskoler ikke været gode nok i konkurrencen med dem," siger hun.
Kommunen har dog ikke opgivet kampen. Målet er, at folkeskolen bliver forældrenes førstevalg, siger udvalgsformanden:
"Særligt kunne vi godt tænke os, at folk ikke i samme grad automatisk ringer til en friskole eller privatskole, inden man har tjekket sit folkeskoletilbud ud. Det er rigtig ærgerligt, hvis en skole bliver sorteret fra, bare fordi det er en folkeskole, så det reelt er et uoplyst fravalg."
Ifølge Kurt Houlberg er der netop risiko for en selvforstærkende udvikling, når en kommune har en høj andel af elever i private skoler:
"Hvis man som forælder ser, at størstedelen af de andre børn fra børnehaven skal videre til en privatskole, vil man måske selv være mere tilbøjelig til at vælge en anden skole end folkeskolen," siger han.
Hvad kan kommunerne gøre for at vende udviklingen?
"Kommunerne skal sikre en velfungerende folkeskole, så den er et reelt alternativ til privatskolerne på et efterhånden mere konkurrencepræget skolemarked," lyder det klare svar fra Kurt Houlberg.
Det er dog nemmere sagt end gjort, lyder det i samme åndedrag:
"Kommunerne har et stigende antal elever med psykiske udfordringer, mistrivselsproblemer og behov for særlig støtte, samtidig med at man skal overholde budgetloven. Så man har nogle stigende behov for at kunne tilbyde inklusionsunderstøttende indsatser i folkeskolen, men ingen midler at gøre det for."
-- Artiklen fortsætter efter figuren --
Sakket langt bagud
I Stevns Kommune er andelen af elever, der går på private skoler, steget fra 10,7 til 27,8 procent siden 2007. Også her er forklaringen lukning af landsbyskoler.
"Det handler om, at der tidligere er blevet lukket tre små skoler, og så blev der oprettet to nye friskoler, faktisk i de gamle skolebygninger," siger Anette Mortensen (V), der er formand for Udvalget for Børn, Unge og Læring.
I Ringsteds nabokommune Holbæk er andelen af elever, der fravælger folkeskolen, også steget markant siden 2007, men fra et forholdsvist højt niveau.
I dag går 32 procent af kommunens skolebørn i fri- eller privatskole, og Holbæks udvalg for Børn og Skole har netop besluttet at indstille lukning af endnu en folkeskole til kommunalbestyrelsen. Det drejer sig om Stestrup Skole, hvor der på nuværende tidspunkt kun går 17 elever.
Kommunen har altid haft stærke privatskoletraditioner, siger Jarl Sabroe (S), formand for skoleudvalget.
Det giver udfordringer, for privatskolerne suger de ressourcestærke børn til sig, mener udvalgsformanden.
"På nogle af vores folkeskoler er elevernes socioøkonomiske profil anderledes end på privatskolerne."
Samtidig er folkeskolen presset økonomisk:
"Det er ulige vilkår, for de privatskoler, jeg kender, er godt kørende økonomisk. De har nogle fordele i forhold til ude på folkeskolerne, hvor de kæmper med at få økonomien til at hænge sammen," siger han og peger på, at Holbæk for fem år siden var blandt landets fattigste kommuner:
"Derfor var man på det tidspunkt nødt til at lave en masse besparelser og effektiviseringer. Nu har vi så fået frihedsforsøg og trods alt lidt bedre økonomi, men vi er stadig pressede økonomisk, selvom vi gerne ville bruge flere penge på folkeskolen," siger han.
Ifølge Kurt Houlberg er kommunernes økonomi til folkeskolen sakket langt bagud den øvrige udvikling i velstanden.
Det skyldes blandt andet, at det landspolitiske fokus i økonomiaftalerne de senere år har handlet om det demografiske træk.
"Der fylder folkeskoleområdet ikke så meget, fordi udviklingen i antal elever i folkeskolen har ligget stabilt, hvis man ser på tværs af kommunerne, mens der kommer flere ældre i alle kommuner og flere små børn i en del kommuner. Så økonomien i folkeskolen har stået stille i en årrække."
{{toplink}}
Concito sparker gang i stor debat om Danmarks areal: "Regnestykket går ikke op, og vi ser allerede konsekvenserne"
Byråd fyrer kommunaldirektør efter afdækning af ”mobning” og ”hård tone”
