Flest studerende blandt kandidaterne

KANDIDATER: Studerende er stillingsbetegnelsen, som flest kandidater ved folketingsvalget har. Det viser tal fra KMD's valgsystemer.

Studerende udgør den største gruppe blandt de opstillede kandidater ved folketingsvalget. 64 ud af de i alt 804 opstillede kandidater ved folketingsvalget på torsdag grupperes som studerende, mens lærere udgør den næststørste gruppe på 49 kandidater.

Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra KMD's valgsystemer. Mens den yngste kandidat er den 18-årige studerende, Isabella Arendt Laursen fra Kristendemokraterne, er den ældste kandidat Enhedslistens Ole Krarup på 76 år. Kandidaternes gennemsnitsalder er 45 år.

Undersøgelsen viser desuden, at kun en tredjedel af de opstillede kandidater er kvinder.

Forrige artikel Her er årtiets mindste stemmeslugere Her er årtiets mindste stemmeslugere Næste artikel Eksperter: Hvorfor spiller S ikke kvindekortet? Eksperter: Hvorfor spiller S ikke kvindekortet?